Flanøren - dekadencens frontfigur

Ved lektor, ph.d. Jørn Boisen, lektor em., DPhil Karsten Klejs Engelberg og cand.mag. Morten Dyssel

Billedet på flanøren, i sin mest ekstreme form, ses i den franske digter Gérard de Nervals spadsereture gennem Paris med sin hummer i snor.

Med Baudelaires Ondskabens blomster fra 1857 udfordredes samtidens moral og normer af tanker om mennesket i byen og ’kunst for kunstens skyld’. Det dekadente livssyn og den excentriske livsførelse spredte sig i Europa og inspirerede til den britiske dandy, der hyldede ungkarletilværelsen, jagten på nydelse og kunstneren som geni. Tanker om urbanisering og åndsliv i storbyen kom til at præge den tyske bevægelse med flanøren som markant skikkelse i de turbulente 1920’ernes Berlin.

Om end kortlivet, fik bevægelsen vidtrækkende indflydelse på samtidens og eftertidens menneskesyn, kunst, arkitektur, byplanlægning og psykologi. I denne forelæsningsrække dykker vi ned i litteraturen, der knytter sig til bevægelsen.

1. Flanøren i fransk litteratur: Baudelaire, Balzac, Proust (JB)
2. Dandyen i engelsk litteratur: Byron, Wilde, Wodehouse, Horsley (KKE)
3. Flanøren i tysk litteratur: Benjamin, Hessel, Kracauer (MD)