Ved ekstern lektor, cand.mag. Anders Østergaard, KU
I 2023 fylder Johs. V. Jensen 150 år. Han fik Nobelprisen i litteratur, og mange kender hans roman om Chr. 2.’s tid, Kongens fald – valgt som det 20. århundredes bedste danske roman. Men hvad har han ellers skrevet, og er det værd at læse? I allerhøjeste grad!
I dette forløb giver Anders Østergaard en oversigt over forfatterens liv og værker og viser, hvordan den sproglige energi, sansefortætning og fortælleevne går gennem hele forfatterskabet.
Vi skal se eksempler på Jensens knivskarpe journalistik og rejseskildringer, hans underfundige Himmerlandshistorier, hans tidlige bøger om ustillet længsel, herunder hovedværket Kongens fald, og romanrækken Den lange rejse om en menneskelig evolution. Vi ser også på hans digte og ’myter’: kortfortællinger, hvor en sanset situation eller erindring springer til et universelt perspektiv. Målet er at få Jensens skrivegnist til at tænde læsningens flamme.

Holdinfo
Hold: 1704
Startdato: tirsdag d. 7. november 2023
Slutdato: tirsdag d. 28. november 2023
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 3 tirsdage, ikke d. 21/11
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 7. november 2023 Kl. 16:15 - 18:00
tirsdag d. 14. november 2023 Kl. 16:15 - 18:00
tirsdag d. 28. november 2023 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 1. sal, 1123 København K Lokale: 103 (1. sal)
Tilmelding åbner 12/6 kl. 10
Læs mere om
Anders Østergaard