Moderne skælmeromaner

Ved cand.mag. Morten Dyssel

Skælmeromanen, der har genrehistoriske rødder i 1500-tallets spanske litteratur, er en særlig form for roman, som på markant og mangfoldig måde har præget moderne europæisk litteraturhistorie.

Karakteristisk for denne romantype er det, at hovedpersonen socialt set er en outsider, en antihelt, i skikkelse af en mere eller mindre forbryderisk og bedragerisk gavtyv, der med sit skæve, ja netop skælmsk-spøgefulde væsen kaster et kritisk-satirisk lys over samfundets skyggesider.

Vi kommer i forelæsningsrækken til at beskæftige os med bemærkelsesværdige eksempler på sådanne såkaldte ’pikareske romaner’ fra moderne europæisk litteratur. Det er en fordel, men ingen forudsætning at have læst bøgerne på forhånd.

1. Nikolaj Gogol Døde sjæle (1842), oversat af Jan Hansen, nyeste udgave: Rosinante, 2022
2. Jaroslav Hašek Den gode soldat Svejks eventyr (1921-1923), oversat af Eigil Steffensen, nyeste udgave: Gyldendal, 2018
3. William Heinesen De fortabte Spillemænd (1950), nyeste udgave: Gyldendal, 2007
4. Thomas Mann Felix Krull. En svindlers bekendelser (1954), oversat af Mogens Boisen, nyeste udgave: Gyldendal, 2004
5. Günter Grass Bliktrommen (1959), oversat af Per Øhrgaard, nyeste udgave: Gyldendal, 2016
6. Umberto Eco Baudolino (2000), oversat af Thomas Harder, nyeste udgave: Forum, 2003
7. Daniel Kehlmann Tyll (2017), oversat af Anneli Høier og Per Øhrgaard, nyeste udgave: Lindhardt og Ringhof, 2018