Navne i sproget og i samfundet

Ved ph.d. Katrine Kehlet Bechsgaard

I denne forelæsningsrække dykker vi ned i den sproglige kategori navne. Vi kigger nærmere på, hvordan navne gives, bruges og opfattes, og hvad de kan fortælle om samfundet og os, der bruger dem.

Hvorfor fravælger danskerne navne som Nielsen og Jensen? Hvad betyder det, når vi skriver ‘Kyiv’ i stedet for ‘Kiev’? Hvor mange mænd tager deres partners efternavn? Er ‘delta’ et bedre navn end ‘den indiske variant’? Hvordan valgte slaveejere navne til slaver i Vestindien? Hvorfor måtte Regnbuepladsen ikke hedde Axgils Plads? Hvornår bliver navne som Hanne og Karsten moderne igen? Og hvad kræves der af navne i litteratur og film? 

Disse og mange flere spørgsmål får du svar på i løbet af de fire undervisningsgange, som tager dig med på en oplysende og underholdende rundtur i nutidens danske navnelandskab – med svipture til interessante navneskikke i andre lande og tider. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad vi kalder os selv, hinanden samt ting og steder omkring os. Navne er ikke neutrale, og når vi siger navne, må vi også sige identitet, mode, politik, generationsforskelle, diskrimination, magt, fordomme og sociale stereotyper – blandt meget andet.