Folkeuniversitetet holder lukket onsdag d. 7/6
Kurv
0
Litteratur og sprog

Thomasine Gyllembourg - 1800-tallets største danske forfatterinde

Ved cand.mag. Maja Lykketoft

I år er det 250 år siden, at forfatterinden Thomasine Gyllembourg (1773-1856) blev født.

I denne forelæsningsrække har du chancen for at stifte bekendtskab med 1800-tallets største danske forfatterinde og hendes forfatterunivers.

Thomasine var en belæst og veluddannet kvinde, der først sprang ud som forfatter som 53-årig i 1827, men som nåede at skrive ikke færre end 29 værker. For 250 år siden skrev de færreste kvinder bøger, og de fleste af dem, der gjorde, brugte pseudonym - også Thomasine. Først efter sin død afslørede hun i et såkaldt litterært testamente, at hun var forfatterinden bag det store, mangfoldige og i samtiden meget roste forfatterskab.

Gyllembourg skriver om og fra en fjern fortid med andre kønsnormer og hendes fortællinger har ofte et opdragende ærinde, men alligevel finder man et mere moderne livssyn og mere progressiv blik på både kvinderoller og status, end hun efterfølgende har fået skyld for. Hvilket Lykketofts gennemgang af både sprogbrug og fortælling vil vise. Hendes portrætter af mennesket og dets kvaler kan fint måle sig med den jævnaldrende, engelske forfatterkollega og evigt berømmede Jane Austen.

Vi skal se på hendes mange typer af litterære udfoldelser fra noveller til romaner, men også dele af hendes brev-univers. Alle disse genrer er vigtige både for forståelsen af perioden og af forfatteren som skribent.

I forløbet vil vi gennemgå et par af hendes mest læste romaner: Ægtestand og En Hverdags-Historie.

Desuden vil vi gennem nedslag i Jøden og en række kortere fortællinger tilbyde en tematisk-historisk-biografisk læsning af forfatterskabet.

Hendes brevskriveri har haft afsmittende virkning på hendes gennembrudsfortælling, der udkommer som en føljeton af en brevroman i sønnen Johan Ludvig Heibergs tidsskrift, og En Hverdags-Historie har sidenhen lagt navn til forfatterens egen karakteristiske stil og genre - hun er blevet kaldt en hverdagsfortællingens pionér.

Vi vil komme ind på den skandinaviske kvindelitteratur i samtiden, dens temaer og motiver. Vi vil forsøge at finde sammenhængen med tidens øvrige strømninger og tendenser og undersøge, hvorfor netop Gyllembourg værker blev så populære.

Thomasine Gyllembourg - 1800-tallets største danske forfatterinde

Holdinfo

Hold: 1715

Startdato: onsdag d. 6. september 2023

Slutdato: onsdag d. 27. september 2023

Tidspunkt: Kl. 14:15 - 16:00

Varighed: 4 onsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
onsdag d. 6. september 2023 Kl. 14:15 - 16:00
2. undervisningsgang
onsdag d. 13. september 2023 Kl. 14:15 - 16:00
3. undervisningsgang
onsdag d. 20. september 2023 Kl. 14:15 - 16:00
4. undervisningsgang
onsdag d. 27. september 2023 Kl. 14:15 - 16:00

Sted: Folkeuniversitetet, Gammel Strand St. (Metro), Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet

Tilmelding åbner 12/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.