Ved biolog, cand.scient. Bjarne Bo Jensen
Fuglene skal, ligesom mennesker, lære deres sprog. De mekanismer fuglene bruger i læringen af deres sprog, ligner i høj grad de samme mekanismer, som når børn skal lære at tale. Fuglestemmer kan groft deles op i to kategorier; fuglesangen som fortrinsvis høres i yngletiden, og kaldene som kan betragtes som fuglenes dagligsprog i deres kommunikation med hinanden. Forelæsningen vil omhandle flere aspekter af fuglenes stemmer: Hvordan de producerer deres lyde, som sprog, funktioner, læringen, neurofysiologiske mekanismer, sociale betydning, hørelse og om fuglesangen kan betragtes som kunst. Hørelsen er naturligvis afgørende for effektiviteten af kommunikationen, og vigtige aspekter af fuglenes hørelse vil blive berørt.
I fortsættelse af første forelæsning vil denne forelæsning omhandle sproglige karakteristika af fuglestemmer; forstår og bruger fuglene grammatiske regler i deres stemmeytringer, og deres bevidsthed omkring tilpasningen af deres ytringer til omgivelserne. Fugle har igennem tiderne inspireret forfattere, både prosaister og lyriker, og forelæsningen vil via eksempler vise hvordan forfattere igennem tiderne har brugt fugle til at opbygge stemninger, hvor Blichers ”Trækfuglene” og Martin A. Hansens ”Løgneren” er gode eksempler på, hvordan forfatterne bruger fugletrækket til at fremmane sindsstemninger.
Tredje forelæsning i rækken vil omhandle adfærdsmæssige aspekter af fuglenes stemmeytringer, og eksempler på forskellige arters specifikke funktionelle brug af sang og kald. Hvor det i forrige forelæsning drejede sig om fuglene som inspiratorer for forfattere, vil denne forelæsning fremdrage eksempler på, hvordan fuglesangen igennem tiderne har inspireret komponister, og hvordan de bruger fuglesangen til at understrege temaer og stemninger i kompositionerne. Nogle komponister f.eks. Messiaen, som i øvrigt også var ornitolog, tog ud for direkte at notere fuglesangen til sine kompositioner.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte kurser og forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse

Holdinfo
Hold: 1500
Startdato: onsdag d. 15. marts 2023
Slutdato: onsdag d. 29. marts 2023
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 15. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 22. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 29. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Karen Blixens Plads 8, 2300 Kbh. S Lokale: 15A.2.13 (bygning 15, 2. sal)
Pris: Kr. 390,-