Ved seniorforsker, ph.d. Jens Olaf Pepke, DTU Space
Aristoteles mente, at alt stof var opbygget af jord, luft, ild og vand, og selvom naturvidenskaben forlængst har forkastet den idé, så giver det god mening at betragte Jorden som sammensat af forskellige sfærer (atmosfære, biosfære, hydrosfære osv.), som hele tiden påvirker hinanden ved at udveksle stof og energi. Jorden er et dynamisk system, som konstant er under forandring, og studiet af de store globale kredsløb af blandt andet vand, kulstof og vigtige næringsstoffer er med til at forklare, hvorfor livsvilkår og Jordens klima ændrer sig. Omvendt påvirker livet på Jorden selv de globale kredsløb.
De sidste årtier har især menneskets påvirkning af de globale kredsløb og dermed klimaet været genstand for intens forskning, omfattende globale forhandlinger og voldsomme diskussioner. Medierne beretter næsten dagligt om nye og ofte modstridende forskningsresultater, ekstreme vejrfænomener og dramatiske konsekvenser af nuværende eller fremtidige klimaændringer.
Forskningen har afdækket nye og fascinerende sammenhænge i Jordens kredsløb, men der er fortsat store huller i vores viden. Forelæsningsrækken vil forsøge at skabe klarhed over et ofte forvirrende emne ved at vise både de store sammenhænge og de konkrete eksempler.
1. Jorden og de store kredsløb: Et holistisk syn på kloden
2. Jorden som en snebold eller et drivhus: Katastrofer og massedød i fortiden
3. Var vejret bedre i gamle dage? Om orkaner, stormfloder, skybrud og voldsomt vejr
4. Hvorfor ændrer klimaet sig? Klimamodeller, fremtidens klima og de oversete faktorer
5. Mennesket og Jordens kredsløb: Sikkerhed, etik og plan B for kloden.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte kurser og forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse

Holdinfo
Hold: 1519
Startdato: mandag d. 6. februar 2023
Slutdato: mandag d. 6. marts 2023
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 5 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 6. februar 2023 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 13. februar 2023 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 20. februar 2023 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 27. februar 2023 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 6. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.34 (bygning 7, opgang A)

Læs mere om
Jens Olaf Pepke Pedersen
Se også:
- Hold 1530 - Første resultater med det nye James Webb-teleskop
- Hold 1529 - Rumfart
- Hold 1528 - Jordens magnetfelt og rumvejr
- Hold 1526 - Kometer, kratere og stjernekig på Brorfelde
- Hold 1525 - Sol- og måneformørkelser
- Hold 1524 - De fundamentale kræfter
- Hold 1523 - Fra forskningens frontlinjer ved Niels Bohr Internationale Akademi
- Hold 1522 - Universets historie: Fra Big Bang til mennesket i dag
- Hold 1521 - Nordlys
- Hold 1520 - Det ufattelige univers. Om rum, tid og afstand
- Hold 1518 - Storme i rummet