- Forside >
- Program >
- Natur og univers >
- 1503
Natur og univers
Menneskedyret - hvordan mennesket tæmmede sig selv
Ved mag.art. Thomas Thaulov Raab
Menneskets udviklingshistorie kan beskrives som en form for selvtæmning, hvor vores forfædre er gennemgået en forandring, der kan sammenlignes med det, som er sket med vores tamdyr. I tre forelæsninger skal vi se nærmere på lighederne mellem mennesker og andre tamdyr, samt på hvad der adskiller vores selvtæmning fra en mere traditionel tamavl, som andre dyr har været igennem. Vi vil også gennemgå eksempler på selvtæmning fra dyreriget, og hvad de kan lære os om vores egen udvikling.
Den videnskabelige beskrivelse af menneskets selvtæmning strækker sig over vidt forskellige discipliner. Vi skal bl.a. se nærmere på, hvordan selvtæmningen beskrives inden for så forskellige videnskabelige discipliner som sprogvidenskab, antropologi og neuroanatomi, og på hvordan de hver især kan bidrage til historien om det moderne menneske og de særlige egenskaber, vi har udviklet.
Vores selvtæmning har ikke kun haft betydning for vores evolutionære udvikling, men har stadig stor indflydelse på vores sociale natur og samliv. I den sidste forelæsning vil vi derfor komme ind på de samfundsmæssige konsekvenser af selvtæmningen, og hvordan de temaer, som har været fremherskende gennem det moderne menneskes udvikling, stadig er højaktuelle i moderne samfund, omend i en ny og anderledes form.
Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i underviserens egen bogen Menneskedyret – hvordan mennesket tæmmede sig selv (Lindhardt og Ringhof 2022).

Holdinfo
Hold: 1503
Startdato: tirsdag d. 12. september 2023
Slutdato: tirsdag d. 26. september 2023
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 12. september 2023 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 19. september 2023 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 26. september 2023 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.18 (bygning 7, opgang A)
Tilmelding åbner 12/6 kl. 10