- Forside >
- Program >
- Rundvisning og byvandring >
- 1904
Rundvisning og byvandring
Valby og Søndermarken (A)
Ved skov- og landskabsingeniør Kim Greiner
På denne historiske by- og havevandring skal vi først rundt i det gamle Valby og se og høre om Rytterskolen, Tingstedet og Nordisk Film. Ad små gader og veje fortsætter vi til Søndermarken, der i hine tider var kongens private slotspark.
Da Søndermarken i slutningen af 1700-tallet blev omlagt fra barokhave til romantisk landskabshave, blev den spækket med små finurligheder såsom en fehule med malmstykker og krystaller, Eremithytten, Den kinesiske pavillon, Norske Hus, Kuglehytten og Rundtemplet.
Undervejs på turen får vi også historien om kongeslottet på Frederiks Bjerg, Cisternerne og Mindehøjen for udvandring, samt om Søndermarkens ’gåsefodsalléer’ fra baroktiden og andre af Søndermarkens gamle, spændende træer.
Denne historiske, kulturelle og botaniske rundtur slutter ved det idylliske traktørsted Bjælkehuset nær Valby Station.

Holdinfo
Hold: 1904
Startdato: onsdag d. 26. april 2023
Slutdato: onsdag d. 26. april 2023
Tidspunkt: Kl. 13:15 - 15:15
Varighed: 1 onsdag
Alle undervisningsgange
onsdag d. 26. april 2023 Kl. 13:15 - 15:15
Sted: Annexstræde 2, 2500 Valby Mødested: Foran Valby Bibliotek
Pris: Kr. 200,-