Ved professor i retsmedicin, dr.med., ph.d. Hans Petter Hougen, tidligere vicepolitiinspektør hos Københavns Politi Jens Møller Jensen og tidligere vicekriminalinspektør og leder af gerningsstedsgruppen hos Nationalt Kriminalteknisk Center Bent Hytholm Jensen
I jagten på en farlig gerningsmand arbejder flere fagpersoner sammen for at få forbryderen fanget og de fældende beviser indsamlet.
På denne temalørdag hører deltagerne om drabschefens overblik, mange efterforskningsskridt og brugen af den nyeste teknologi.
De retsmedicinske undersøgelser af både offer og en mistænkt gerningsmand, hvor også et potentielt gerningsvåben kan komme i spil under en obduktion.
Vi kommer tæt på de mange tekniske undersøgelser, som kriminalteknikerne laver i Nationalt Kriminalteknisk Center. Hvordan kan en rekonstruktion af en kriminel handling give politiet den vigtige brik, de skal bruge for at opklare sagen? Hvad kan et hjulspor eller et sålaftryk sige om en drabsmand? Hvorfor er det vigtigt at brede efterforskningen ud som en vifte og have mange forskellige teorier især i de første hektiske dage?
Undervejs vil de tre eksperter forsøge at komme med deres bud på fremtidens efterforskning og berolige publikum med, at langt de fleste drab og anden alvorlig kriminalitet bliver opklaret i dagens Danmark.
Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen er moderator for dagens oplægsholdere og undervisning
10.15 Velkomst
10.20 Med drabschefen på arbejde (Jens Møller Jensen)
11.20 Pause
11.30 De kriminaltekniske undersøgelser (Bent Hytholm Jensen)
12.30 Frokost
13.00 Retsmedicinens rolle (Hans Petter Hougen)
13.45 Pause
14.00 Opsamling, spørgsmål og debat med publikum, moderator Hans Petter Hougen.

Kursusinfo
Hold: 1060
Startdato: lørdag d. 6. februar 2021
Slutdato: lørdag d. 6. februar 2021
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:45
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 6. februar 2021 Kl. 10:15 - 14:45
Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Njalsgade 120-140, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.50 (bygning 23, stuen)