Kurv
0
Samfund

Frankfurterskolen: Introduktion og aktualisering

Ved cand.pæd., ph.d.-stipendiat Frederik Boris Hylstrup Olsen og lektor i uddannelsesvidenskab Steen Nepper Larsen, DPU

Med nylige udgivelser som Søren Maus bog Stum tvang og Pelle Dragsteds Nordisk socialisme er en aktuel kapitalismekritik nået (tilbage) ind i mainstreamen og op på de fremmeste hylder i boghandlerne.

En lignende bølge af nymarxistisk teori opstod i starten af det 20. århundrede: Frankfurterskolen. En kreds af banebrydende samfundsteoretikere som Horkheimer, Adorno og Marcuse udviklede en kritisk samfundsteori, som i nutidens globale kapitalisme og neoliberalisme lader til at være mere relevant end nogensinde.

Hvem var første generation af Frankfurterskolen, og hvad ville de sige om f.eks. den aktuelle klimakrise og de nye kapitalismeformer?

 

1. Frankfurterskolens opståen og udviklingen af kritisk teori (FBHO)

En historie om en kreds af tyske samfundsteoretikere tilknyttet Institut für Sozialforschung, som i 1933, efter nazisterne kom til magten, måtte tvinges i eksil. Kredsen formåede på trods af eksil i både Geneve, Paris og New York, og på trods af samtidens fascisme og totalitarisme at udvikle en omfattende samfundsteori, ’kritisk teori’, der særligt efterstræbte den menneskelige frigørelse.

 

2. Oplysningens dialektik – filosofiske fragmenter (SNL)

Sådan lyder titlen på det værk, Theodor W Adorno og Max Horkheimer skrev i deres amerikanske eksil i 1944. Der er tale om en filosofisk, sociologisk og kulturkritisk klassiker, der handler om ’oplysningens uopholdelige selvødelæggelse’. Forelæsningen ser nærmere på værkets opbygning, indhold og kritikforståelse – og på dets aktualitet.

  

3. Klimakrise og natursyn (FBHO)

Allerede stemmer fra Frankfurterskolens første generation udtrykte vigtige indsigter i natursyn, økologi og industrisamfundets naturudbyttende implikationer. Hvad gik den kritiske teoris naturbegreb ud på, og hvordan kan der drages paralleller til nutidens klimadebat? Denne forelæsningsgang vil også komme rundt om ’studenteroprørets filosof’, Herbert Marcuse, som var en af Frankfurterskolens mest prominente tænkere. Med begreber som det én-dimensionale samfund foretog Marcuse en kritisk og nærgående samtidsdiagnostik af det etablerede kapitalistiske samfund.

 

4. Theodor W. Adornos sprogkritik (SNL)

I sit rige filosofiske og sociologiske forfatterskab integrerede Adorno samfunds- og sprogkritikken i hinanden. Flere postgange før ’den sproglige vending’ i 1980’erne var han opmærksom på, hvordan begreber og talehandlinger kunne udøve og legitimere vold og sprede uforstand.

  

5. I kølvandet på Frankfurterskolen – en aktualisering (FBHO)

En marxistisk teori er nået tilbage ind i mainstreamen. Samtidige kapitalismekritiske stemmer tæller Habermas, Luhmann og Hardt & Negri. Hvordan indgår disse arvtagere i dialog med Frankfurterskolens oprindelige tænkere?

Frankfurterskolen: Introduktion og aktualisering
Karl Marx

Holdinfo

Hold: 1102

Startdato: onsdag d. 21. februar 2024

Slutdato: onsdag d. 20. marts 2024

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 5 onsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
onsdag d. 21. februar 2024 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
onsdag d. 28. februar 2024 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
onsdag d. 6. marts 2024 Kl. 18:15 - 20:00
4. undervisningsgang
onsdag d. 13. marts 2024 Kl. 18:15 - 20:00
5. undervisningsgang
onsdag d. 20. marts 2024 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.34 (bygning 7, opgang A)

Pris: Kr. 700,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.