OBS: Tilmeldingen til efterårets hold er åben! Læs mere
Kurv
0
Samfund

Når krisen rammer: Adfærd, politik og økonomi

Ved professor, dr.phil. Per H. Hansen, CBS, professor, ph.d. Birthe Larsen, CBS og professor, ph.d. Christian Borch, CBS

Marius Vibæk var retoriker og grundlægger af Handelshøjskolen i København. Med hjælp fra forskere på CBS præsenterer Vibækseminarene dagsaktuelle temaer i et tværfagligt lys, der trækker på de forskellige discipliner universitetet repræsenterer, såsom økonomi, sociologi, ledelse, historie, psykologi og filosofi.

1. Finanskriser i et historisk og kulturelt perspektiv (PHH)

I dette foredrag zoomer Per H. Hansen ind på historiske finansielle kriser i mellemkrigstiden og i dag. Hvad er egentlig en finansiel krise, og hvorfor lader vi ikke bare banker krakke som (de fleste) andre virksomheder, der kommer i vanskeligheder? Hvor kommer kriserne fra? Skyldes det bankdirektørernes grådighed, for lidt eller for megen regulering, eller er de bare indbygget i den måde, økonomien og kulturen fungerer på? Vi kommer forbi Danmark, Tyskland og USA, og vi hilser på nogle af de central aktører fra banker og centralbanker.

2. Finanskrise, arbejdsløshed og ulighed (BL)

Finanskrisen blev en årelang krise med høj arbejdsløshed. I dette foredrag forklarer Birthe Larsen hvorfor ekspansiv økonomisk politik er vigtig under en økonomisk krise, for at undgå at den bliver langvarig. Hun taler dels om hvordan den ekspansive politik virker og om de afledte effekter af ledighed, som for eksempel flere skilsmisser, partnervold og større ulighed.

3. Masseadfærd og finansielle markeder: Fra mennesker til algoritmer (CB)

Da daværende skatte- og afgiftsminister Mogens Lykketoft for snart 30 år siden beskrev børsmæglere som ”hysteriske kællinger”, gav han udtryk for en opfattelse, som allerede da havde mere end 100 år på bagen: at centrale finansielle aktører af og til sætter fornuften over styr i masseadfærd, og at dette kan udløse betydelige finansielle laviner. I dette foredrag diskuterer Christian Borch både baggrunden for denne type af karakteristik og dens aktuelle relevans. Foredraget viser, at hovedparten af de finansielle transaktioner i dag gennemføres af computeralgoritmer uden menneskelig indblanding. Men selv finansielle algoritmer gå amok – også algoritmer kan udløse finansielle laviner.

Når krisen rammer: Adfærd, politik og økonomi

Kursusinfo

Hold: 1041

Startdato: tirsdag d. 21. september 2021

Slutdato: tirsdag d. 5. oktober 2021

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 3 tirsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 21. september 2021 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
tirsdag d. 28. september 2021 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
tirsdag d. 5. oktober 2021 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: CBS Lokale:

Pris: Kr. 390,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.