Ved professor em., dr.scient.adm. Jesper Jespersen, RUC, forskningschef, cand.polit. Otto Brøns-Petersen, CEPOS, og adjunkt, ph.d. Rune Møller Stahl, CBS
Kursusleder: Jesper Jespersen
Hvad bestemmer, hvem vi i dag vurderer, som store økonomiske tænkere? Herom er der naturligvis ikke enighed, og vi må erkende, at vurderingen skifter med tidsånden. Både Adam Smith, Karl Marx og John M. Keynes har haft deres op- og nedture, men alle betragtes de i dag som nogle af de største klassiske samfundsøkonomer. Hvordan med de nyere økonomer? Kan de neoliberale økonomer, bl.a. Friedrich Hayek, Milton Friedman stå distancen i lyset af finans-, fordelings- og klimakriserne? Og hvor længe holder de nye stjerner Thomas Piketty (ulighed) og Tim Jackson (miljø og klima) sig mon lysende?
Vi stiller først skarpt på fyrtårnene: Adam Smith, der grundlagde den økonomiske videnskab og advokerede for det frie marked, Karl Marx, der udfordrede de liberale ’vulgær-økonomer’ og Keynes, der påviste nødvendigheden af at føre en aktiv økonomisk politik. Dernæst præsenteres de aktuelt dominerende neoliberale ’mainstream’ økonomer (bl.a. Milton Friedman, Gregory Mankiw). De bliver efterfølgende konfronteret med de nye velfærdsøkonomer (Thomas Piketty, Joseph Stiglitz) og økologiske økonomer (Tim Jackson, Kate Raworth)
- Introduktion til de samfundsøkonomiske og politiske fyrtårne (JJ)
- Adam Smith (OB-P)
- Karl Marx (RMS)
- John Maynard Keynes (JJ)
- De neo-liberale økonomer (Friedrich Hayek, Milton Friedman, Gregory Mankiw), (JJ)
- De ’kritiske’ økonomer (Thomas Piketty, Tim Jackson, Kate Raworth) (JJ)
Anbefalet litteratur:
Hector Estrup, J. Jespersen og P. Nielsen, Introduktion til den økonomiske teoris historie, 2. udg. Djøfs Forlag, 2013 (kan købes til favørpris den første kursusgang)

Holdinfo
Hold: 1109
Startdato: torsdag d. 23. februar 2023
Slutdato: torsdag d. 30. marts 2023
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 6 torsdage
Alle undervisningsgange
torsdag d. 23. februar 2023 Kl. 18:15 - 20:00
torsdag d. 2. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
torsdag d. 9. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
torsdag d. 16. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
torsdag d. 23. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
torsdag d. 30. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K Lokale: 2.0.63 (bygning 2, opgang D)