Ved professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen, CBS
Har du nogensinde tænkt på, hvor stater kommer fra? Hvor lang tid har de eksisteret? Hvorfor opstår staten? Hvad fandtes før staten? Vil stater altid eksistere?
I fem forelæsninger vil professor Lars Bo Kaspersen give et overblik over staternes historie, nutid og fremtid med særlig fokus på de europæiske stater.
Et konstant træk ved menneskehedens historie er, at vi har levet i forskellige typer af grupper eller overlevelsesenheder. Et andet træk er disse gruppers krige og samarbejde. I perioder har vi været i nærmest permanent krig, i andre perioder har vi samarbejdet. Disse grupper/overlevelsesenheder har udviklet sig med henblik på forsvar, når den næste krig kom. Stater er kun ca. 500 år og opstod først i Europa. Staten viste sig at være den mest effektive krigs- og forsvarsmaskine, så derfor blev staten den dominerende overlevelsesenhed i det meste af verden og er det stadigvæk.
Krig er en konstant i menneskehedens historie, og krig er en permanent drivkraft i menneskehedens historie. Staternes eksistens i vor tid er stadigt forbundet med truslen om den næste krig. Faktisk er statens primære mål at beskytte os mod ydre fjender – ikke at producere velfærd. Det kommer i anden række.
Vi kan dog ikke konkludere, at mennesket nødvendigvis er født aggressivt eller at krig altid vil være til stede i fremtiden. Hvad skal der til for at vi undgår krige i fremtiden? Skal vi udvikle nye slags stater?

Kursusinfo
Hold: 1056
Startdato: mandag d. 5. september 2022
Slutdato: mandag d. 3. oktober 2022
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 5 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 5. september 2022 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 12. september 2022 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 19. september 2022 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 26. september 2022 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 3. oktober 2022 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.18 (bygning 7, opgang A)
Pris: Kr. 650,-