- Forside >
- Program >
- Sundhed og psykologi >
- Psykologi >
- 1411
Psykologi
Skærmens magi. De sociale medier har invaderet vores liv - det er på tide, vi gør modstand
Ved professor, ph.d. Bent Meier Sørensen, CBS
De sidste 10 år har bragt os i en stadigt tættere symbiose med vores smartphone. Det er techgiganternes drøm, men skal det også være vores drøm?
Tvivler man på, at der er en symbiose mellem skærm og menneske, skal man bare prøve at tage en skærm fra en femårig. Efter det behøver man ikke høre en forelæsning om, at skærme er magiske. Men den lokale kamp i hjemmet er også en del af en kamp mellem civilisationer. De amerikanske techgiganter Facebook, Amazon, Google og Apple er ikke kun på vej til at have opnået monopolstatus, hvor der ikke er plads til konkurrenter. De er også kommet langt med at forandre, hvordan vi er, når vi er alene, hvordan vi mødes og hvordan vi taler sammen. Kedsomhed er blevet forbudt, både i undervisning og i privatlivet, og techgiganterne står dag og nat klar med bibbende afbrydelser fra smartphones, iPads og computere.
Forelæsningen vil tage udgangspunkt i Bent Meier Sørensens bog Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid (KRITSTELIGT DAGBLADS FORLAG, 2018). Forelæsningen vil beskrive, hvordan vores liv er blevet fundamentalt forandret på få år og pege på, hvilken ideologi eller ligefrem religion, vi via skærmene importerer.
Det vil også pege på de modstandsformer, som vi som europæere har trænet i tusindvis af år, og som har skabt den kultur, vi stadig bebor. I den er evnen til at være alene, evnen til at gentage og evnen til at tale sammen helt centralt. Disse evner skal vi beskytte og træne, hvis vi vil vinde kampen mod skærmens magi.

Holdinfo
Hold: 1411
Startdato: torsdag d. 26. oktober 2023
Slutdato: torsdag d. 26. oktober 2023
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 26. oktober 2023 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Karen Blixens Plads 8, 2300 Kbh. S Lokale: 15A.2.13 (bygning 15, 2. sal)
Tilmelding åbner 12/6 kl. 10
Læs mere om
Bent Meier Sørensen