- Forside >
- Program >
- Sundhed og psykologi >
- Sundhed >
- 1404
Sundhed
Hvad er angst og stress - og hvad kan vi gøre ved det?
Ved professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup
Alle mennesker har prøvet at opleve angst. Der er meget, man kan være bange for: Krigen i Ukraine, at ens kære skal komme til skade, at man skal miste sit arbejde. Men hos nogle mennesker opstår angsten tilsyneladende ud af det blå. Pludselig bliver man ramt af en intens panik, hjertet hamrer afsted, man bliver svimmel og får åndenød. Man tænker, at nu skal man dø – det er hjertet, der ikke kan mere. Måske opsøger man skadestuen, men får bare at vide at ”det er nerver” og bliver sendt hjem igen. Angsten kan også vise sig ved ritualer, som man er nødt til at udføre på en bestemt måde for at afværge skade. Hvornår er det sygdom, hvornår er det ’bare’ stress? Det kan være svært at finde ud af, og hvad kan man gøre ved det? Disse spørgsmål og mere til vil blive besvaret i denne forelæsning, der er baseret på Poul Videbech og Raben Rosenbergs nye bog Hvad er angst og stress? (FADL's Forlag).
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte kurser og forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse

Holdinfo
Hold: 1404
Startdato: onsdag d. 22. februar 2023
Slutdato: onsdag d. 22. februar 2023
Tidspunkt: Kl. 16:00 - 17:45
Varighed: 1 onsdag
Alle undervisningsgange
onsdag d. 22. februar 2023 Kl. 16:00 - 17:45
Sted: FADL´s forlag, Blegdamsvej 26, 2200 København N