OBS: Mandag d. 17. januar åbner vi igen for undervisning og personlig betjening. Der er krav om coronapas og mundbind. Læs mere
Kurv
0
Tro og eksistens

Gensyn med den store fortælling

Ved forfatter, cand.theol. Jakob Brønnum

Kort før indgangen til den digitale alder blev "Den store fortælling" erklæret død. Den franske intellektuelle Lyotard iagttog, at den store, moderne fortælling om, at demokratiet og naturvidenskaben ville løse alle vore problemer, ikke længere virkede. Det var det, der havde bundet os sammen gennem det 20. århundrede og givet livet i "moderniteten" sin mening og betydning. I stedet er mennesket blevet et individuelt forbrugervæsen, der selv må skabe sine egne sammenhænge og konstruere sin egen livstydning. Denne udvikling er forstærket i mellemtiden. Betyder det, at der ingen store fortællinger findes længere? At mening og sammenhæng ikke længere er mulig?

Selvfølgelig ikke! Eksistensen i sig selv rummer en skat af store fortællinger, der blot venter på at blive fundet og brugt. I fem forelæsninger afsøger Jakob Brønnum de store fortællinger - gennem den store litteratur. Selve det, at vi er mennesker, der skal dø er en stor eksistentiel fortælling (Tolstoj, Thomas Mann, Camus).

At vi er mennesker i en fysisk verden er en anden (Lukrets, Mary Shelley, Darwin). Faderskikkelsen i historien og kulturen rummer en tredje stor fortælling (Sofokles, Dostojevskij, Tolkien). Tilværelsens som en stadig proces af forvandlinger (Ovid, Dante, Borges) er en fjerde og mennesket som politisk og juridisk væsen en femte (Dickens, Kafka, Saramago).

På forelæsningsrækken kommer vi også omkring store digtere som Donne, Wordsworth, Whitman og Inger Christensen, filmskaberne Kurosawa og Tarkovsky, en aktuel læsning af Det ny Testamentes Jesusskikkelse, samt Nietzsche, Melville og Kaj Munk.

  1. Gensyn med den store fortælling
  2. Fortællingen om døden og ensomheden
  3. De gamle fortællinger: Profeten, faderen, frelseren
  4. Universets fortælling og den politiske fortælling
  5. Eksistensen som genkendelse og forvandling
Gensyn med den store fortælling

Kursusinfo

Hold: 1075

Startdato: onsdag d. 9. marts 2022

Slutdato: onsdag d. 6. april 2022

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 5 onsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
onsdag d. 9. marts 2022 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
onsdag d. 16. marts 2022 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
onsdag d. 23. marts 2022 Kl. 18:15 - 20:00
4. undervisningsgang
onsdag d. 30. marts 2022 Kl. 18:15 - 20:00
5. undervisningsgang
onsdag d. 6. april 2022 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Njalsgade 74-76, 2300 Kbh. S Lokale: 4B.2.58 (bygning 4B, 2. sal)

Pris: Kr. 650,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.