- Forside >
- Program >
- Tro og eksistens >
- 1088
Tro og eksistens
Kierkegaard og Kjerlighedens Gjerninger
Ved ekstern lektor, ph.d. Kasper Lysemose, KU
Søren Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger (1847) er et af de smukkeste og mest udfordrende værker om kærligheden i den europæiske idéhistorie. En radikal udlægning af den kristne kærlighed (agape) holdes her op imod kærlighedsbegreberne fra den antikke verden: elskoven (eros) og venskabet (philia).
For Kierkegaard er den kristne kærlighed først og fremmest tilstede i handlingen – men Kierkegaard rokker samtidig ved vores forestilling om, hvad det overhovedet vil sige at handle. Således er f.eks. barmhjertighed en kærlighedens gerning, selvom den intet formår at udrette. Bogen er inddelt i en række kortere taler, hvoraf vi undersøger seks. Kurset er således et værklæsningskursus, hvor man vil få lejlighed til at erfare det anstrengende og berigende ved at arbejde med en klassisk tekst. Og når teksten så ovenikøbet flyder fra Kierkegaards provokerende pen, må man nok også påregne at blive udfordret lidt på sine forhåndsantagelser.
1. Om kærlighedens skjulte liv, der kendes på frugterne
2. Om kærlighedsbuddet: Du skal elske næsten!
3. Om at kærligheden er lovens fylde
4. Om vores pligt til at forblive i kærlighedens gæld til hinanden
5. Om kærlighedens opbyggelighed
6. Om barmhjertigheden, der intet kan give og intet formår at gøre

Kursusinfo
Hold: 1088
Startdato: fredag d. 11. november 2022
Slutdato: fredag d. 16. december 2022
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 14:00
Varighed: 6 fredage
Alle undervisningsgange
fredag d. 11. november 2022 Kl. 12:15 - 14:00
fredag d. 18. november 2022 Kl. 12:15 - 14:00
fredag d. 25. november 2022 Kl. 12:15 - 14:00
fredag d. 2. december 2022 Kl. 12:15 - 14:00
fredag d. 9. december 2022 Kl. 12:15 - 14:00
fredag d. 16. december 2022 Kl. 12:15 - 14:00
Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 1. sal, 1123 København K Lokale: 103 (1. sal)
UdsolgtFå besked hvis der bliver plads
Indtast din e-mail, og du vil få besked, hvis der kommer afbud eller der åbnes op for flere pladser.