Ved mag.art., ph.d. Line Marschner
Hvordan manifesterer forestillinger om det hellige sig i nutidig kirkearkitektur? Skaber arkitekturen vores forestillinger? Hvordan spiller kirkebygningers praktiske, sociale, kommunikative, liturgiske og åndelige funktioner sammen – og hvordan kommer det til udtryk arkitektonisk?
Kirkearkitektur er en fascinerende genre inden for bygningskunsten; rig på kompleksitet, kraft og kreativitet. Den lægger rum til kirkeliv og liturgi, men dirigerer med kraftfulde virkninger i lys, stof og rumformer også selvstændigt vores forståelse i retning af det uforståelige. Forelæsningernes omdrejningspunkt er nyere kirkearkitektur. Ældre kirkearkitektur, billedkunst og billedteologiske/skønhedsmetafysiske overvejelser inddrages imidlertid aktivt, ligesom nyere filosofiske overvejelser om bl.a. fænomenet atmosfære vil indgå.
Vil man virkelig forstå arkitektur, må den opleves. Kurset omfatter derfor to ekskursioner, hvor vi besøger to hovedværker inden for nyere kirkearkitektur i hovedstadsområdet, hhv. Islev Kirke (1970) og Trekroner Kirke (2019). Transport til og fra kirkerne foregår på egen hånd.
1. Lys
2. Mørke og materialitet
3. Ekskursion til Islev Kirke (1970) af Inger og Johannes Exner
4. Liturgi og rum
5. Det uudsigelige
6. Ekskursion til Trekroner Kirke (2019) af Rørbæk og Møller Arkitekter

Kursusinfo
Hold: 1096
Startdato: tirsdag d. 6. september 2022
Slutdato: tirsdag d. 11. oktober 2022
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 14:00
Varighed: 6 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 6. september 2022 Kl. 12:15 - 14:00
tirsdag d. 13. september 2022 Kl. 12:15 - 14:00
tirsdag d. 20. september 2022 Kl. 12:15 - 14:00
tirsdag d. 27. september 2022 Kl. 12:15 - 14:00
tirsdag d. 4. oktober 2022 Kl. 12:15 - 14:00
tirsdag d. 11. oktober 2022 Kl. 12:15 - 14:00
Sted: Folkeuniversitetet, Gammel Strand St. (Metro), Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet
Pris: Kr. 780,-