Verdens undergang

Ved lektor em., mag.art. Jørgen Podemann Sørensen, lektor, ph.d. Morten Warmind, KU, cand.mag. Liza Parnov Ryder, cand.theol. og exam.art. Karin Weinholt og ph.d. Søren Christian Lassen 

Tanken om verdens undergang og idéer om den orden, der skal afløse den, har givet vældig næring til den religiøse fantasi i mange religioner.

Det nordiske Ragnarok er en kosmisk katastrofe med kulde, mørke og monstre. Til sidst brænder verden, guder og mennesker dør, onde straffes, men en ny, grøn jord vil opstå. Lignende forestillinger kendes fra oldtidens Iran, og i Indien tænktes en tilbagevendende verdensbrand at ødelægge verden og lade den opstå på ny.

I jødedom og kristendom skildres himmel og jords frygtelige undergang, men tillige lyser opstandelsesforestillingen op – hos Paulus i billedet af de troende, der møder Herren i luften for at være hos ham altid. I Koranen er dommedag det totale sammenbrud, men til højre er Paradis, til venstre glødende vind og sydende vand.

1. Undergangsforestillinger: Hvad er det, de kan? (JPS)

2. Sol skal sortne: Ragnarok i nordisk religion (MW)

3. Verdensbrand og fornyelse i hinduismen og buddhismen (LPR)

4. Den yngste dag i jødedom og kristendom (KW)

5. Når himlen spaltes og stjernerne spredes: Dommedag i islam (SCL)