Kurv
0

En verden af viden


Rejser, bæredygtighed, historie, samfund, kulturhistorie, politik, natur, univers og meget mere. Det er alt sammen emner, der udvider vores verdensbillede, og giver os mulighed for at rejse til fjerne destinationer inden for landets grænser.

I filmen møder du Poul Kattler, der i efteråret 2021 udbyder holdet Teknologi og oplevelser med verdens tog på tre kontinenter. Nedenfor kan du se en lang række andre udvalgte hold fra efterårsprogrammet, der alle kredser om samme emne: Den vide verden omkring os.


Folkeuniversitetet i København er et tilbud til alle, som ønsker ny viden. Vi har undervisning om kunst, astronomi, historie, psykologi og meget mere. Vi har siden 1898 arbejdet for, at alle mennesker skal have adgang til videnskab og forskningsresultater - det gør vi stadig den dag i dag. Vi har ingen adgangskrav og ingen eksaminer – alle er velkomne uanset uddannelse, erfaring eller alder.

 

*

Dyk ned i verdens rige kulturhistorier

Rundt om Rom
På dette ugekursus kommer vi via Ostia, Sperlonga og Via Appia godt rundt om Rom og alle de veje, der førte dertil. Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro, cand.mag. Liv Carøe og cand.mag. Sebastian M. Andersen

Det klassiske Athen 
Over 10 gange lærer vi det klassiske Athen godt at kende. Her finder vi den græske bystat med alle dens facetter. Vi dykker ned i et udvalg af de mange skriftlige kilder og arkæologiske monumenter, og stifter på den måde kendtskab til den kultur som, via romerne, kom til at præge det meste af den vestlige verden. Ved mag.art. Ulla Rald, cand.mag. Hanni Hartmann Hansen og cand.mag. Sebastian Maskell Andersen

Indblik i Kina 
Over fire forelæsninger præsenteres Kina fra forskellige vinkler. Kina har gennemgået store forandringer i de seneste 40 år: Fra at være et fattigt landbrugssamfund er Kina nu en økonomisk stormagt, der har haft held med kraftigt at reducere fattigdommen. Samtidig har uligheden været stærkt stigende igennem en årrække. Ved professor em., ph.d. Jørgen Delman, Københavns Universitet og journalist og forfatter Mette Holm

Paris. Byens historie fra 1600-tallet til 2000
På denne forelæsningsrække á tre gange bliver du taget med gennem én af den vestlige verdens mest dragende byer og hovedstæder: Paris. Fra slutningen af 1500-tallet skete en kolossal modernisering og udvikling af Paris, der fortsatte igennem flere hundrede år. Ved cand.mag. Steffen Løvkjær

 

Hvad gør vi med verden, som den ser ud i dag?

FN’s 17 verdensmål 
De næste ti år er handlingernes årti for verdensmålene, og det er de handlinger, denne forelæsning handler om. Ved professor, ph.d. Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet

Hvad gør vi med klimaet?
Vi danskere har et af verdens højeste CO2-aftryk fra vores forbrug. Det skal vi gøre noget ved, og det kan vi gøre noget ved. I denne forelæsning præsenteres bud på hvordan. Ved direktør, cand.scient.soc. Rune Baastrup, Deltager Danmark og projektleder, cand.scient.soc. Mikael Bellers Madsen, CONCITO

Briterne efter Brexit
Der er gået mere end et år siden Storbritanniens endelige exit fra den Europæiske Union den 1. februar 2020. I denne forelæsningsrække over tre gange vil professor Stuart Ward kigge nærmere på, hvor langt man er kommet med adskillelsen, og hvilke vanskeligheder der stadig ligger forude. Ved professor, ph.d. Stuart Ward, Københavns Universitet

Etik og forandringer i (verdens)samfundet 
Er der et fælles og realistisk værdigrundlag for de 17 verdensmål i Agenda 2030 – handlingsplanen for bæredygtig udvikling, som alle FN’s medlemslande har forpligtet sig til at realisere? Over syv gange belyses emnet med afsæt i en række aktuelle og væsentlige temaer. Ved lektor, ph.d. Mickey Gjerris, KU, professor em., dr.scient.adm. Jesper Jespersen, RUC, professor, ph.d. Steen Hildebrandt, AU, professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen, CBS, adjungeret lektor Klavs Birkholm, AAU, prodekan, ph.d. Kristian Cedervall Lauta, KU, og cand.scient., MPP Lars Josephsen

Politik og protest i det tidligere Sovjetunionen 
De seneste års protester i Rusland, Belarus og andre lande i det tidligere USSR er del af en større historie om de måder, magt er blevet udøvet og udfordret på politisk og intellektuelt efter Sovjetunionens opløsning. Denne forelæsningsrække á fem gange undersøger, hvordan det komplicerede spændingsfelt mellem magt, modstand og menneskerettigheder har udviklet sig i den del af verden siden Den Kolde Krigs afslutning. Ved cand.mag. Inge Christensen

 

Tag med rundt i naturvidenskabens fascinerende univers

Rundt i den danske natur 
Naturen er en mangfoldighed af planter, dyr, insekter og andre store og små organismer. I denne forelæsningsrække vil to forskere over fire gange præsentere hvert deres område af den danske natur. Ved forfatter, ph.d. Michael Stoltze og ph.d. Mark Desholm

Liv i rummet
Af alle de spørgsmål vi mennesker stiller os selv, er spørgsmålet om livets oprindelse vel et af de største. I betragtning af universets umådelige størrelse er det næsten umuligt at forestille sig, at Jorden skulle være det eneste sted livet er opstået. Til forelæsningen ser vi på nogle af betingelserne for skabelsen af liv, vi vil se på jagten efter liv i solsystemet og radioastronomernes eftersøgning blandt fjerne stjerner. Ved seniorforsker, ph.d. Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space

Bier og biodiversitet
Biodiversitet er nedadgående i Danmark. I medierne hører vi om insekternes forsvinden og biernes død. Men hvor slemt står det egentlig til? Hvordan kan udviklingen vendes? Og er der noget vi selv kan gøre? I denne forelæsningsrække bliver du klogere på sammenhængen mellem bier og biodiversitet. Ved lektor, ph.d. Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet, lektor, ph.d. Lene Sigsgaard, Københavns Universitet og lektor, ph.d. Annette Bruun Jensen, Københavns Universitet

Orientering på stjernehimlen
Her i landet kan Karlsvognen altid ses, selvom den nogle gange står lige over vores hoveder og andre gange lavt på Nordhimlen. Nogle stjerner og planeter er kun oppe på bestemte årstider og visse af døgnets timer. På dette kursus á seks gange lærer vi stjernehimlens skiftende udseende at kende. Ved cand.scient. Michael Quaade

Biologisk mangfoldighed 
Denne forelæsningsrække á fem gange giver et indblik i de mekanismer og processer, som ifølge naturvidenskaben ligger bag udviklingen af den biologiske mangfoldighed, som vi ser den i dag. Ved lektor em. Per Hartvig, Statens Naturhistoriske Museum

 

Tag hvorhen du vil med kunst og litteratur

Tysk litteratur: Wien omkring år 1900
Moderne kunst og kultur blomstrer i Wien omkring år 1900, hvor jugendstilen klatrer op ad muren på Adolf Loos' Majolikahaus, og Gustav Klimt portrætterer Adele Bloch-Bauer som Kvinden i guld. Over 10 gange kommer vi godt rundt om byen via Arthur Schnitzler, Sigmund Freud, Hugo von Hofmannsthal og Rainer Maria Rilke. Ved ph.d. Karin Wolgast

Christopher Isherwoods Berlin 
I 1929 ankom Christopher Isherwood til Berlin. Hvad fandt Christopher Isherwood under sit fireårige ophold i Berlin, og hvad er det for en by, han skildrer i sine bøger? Få svaret ved denne ene forelæsning. Ved kritiker og forfatter, cand.mag. Tonny Vorm

Fem dage i Firenze og en i Siena 
Et besøg i Firenze er som at komme til paradis. Over seks undervisningsgange vil vi besøge San Lorenzo-kirken og Cappella Medici, Santa Maria Novella og Cappella Brancacci, Uffizierne og rådhusets vægge i Siena. Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer-Hansen

Det moderne gennembrud i Paris 
Det moderne gennembruds vugge stod i Paris. Byen var verdens kunstneriske centrum, men langt op i det 19. århundrede vedblev salonernes Paris med at være konservativ. Kunsten blev nu præget af den moderne tid, og en ny æra så sin begyndelse. Over fem undervisningsgange vil kurset tegne et billede af en urolig, til tider voldelig og hurtigt omskiftelig tid. Ved mag.art. Rasmus Chr. Olsen

 

Kom på vinterhøjskole i januar

Wien omkring år 1900
Ved BA Claus Christoffersen, lektor, ph.d. Søren Schauser, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, mag.art. Tea Baark Mairey og professor em., dr.phil. Per Øhrgaard, CBS

Frankrig: Rundt om verdens mest besøgte land 
Ved forstander, cand.mag. Bjørn Bredahl, Johan Borups Højskole, forfatter, cand.polit. Frederik Crone, mag.art. Birgitte Zacho, mag.art. Tea Baark Mairey, lektor, ph.d. Jørn Boisen, Københavns Universitet, cand.phil. Annette Wernblad, ph.d. Martin Pasgaard-Westerman og mag.art. og cand.mag. Bo Tao Michaëlis

 

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.