Kurv
0

Engelsk litteratur

Her på Folkeuniversitetet i København elsker vi at gå på opdagelse i litteraturens eventyrlige verden! I forårsprogrammet 2022 har vi særligt fokus på engelsk litteratur - både klassisk og moderne. Nedenfor får du en oversigt over holdene inden for dette tema, og du kan se det samlede udbud af hold i "Litteratur og sprog" ved at klikke her. 

Sally Rooney: Den moderne ungdoms litterære stemme
Den irske forfatter Sally Rooney (f. 1991) står sin unge alder til trods som sin tids forfatter af romaner om ungdom, og hun sættes på niveau med forfattere som J.D. Salinger og F. Scott Fitzgerald. På dette kursus foretager vi en forfatterskabslæsning, idet vi læser alle Rooneys tre romaner: Samtaler med venner (2017, Rosinante, 2018), Normale mennesker (Rosinante, 2019) og Skønne verden, hvor er du (Gutkind, 2021).

Engelsk tekstlæsning: Politics, friendship and coming of age in Sally Rooney’s novels
We will read and discuss Sally Rooney’s three novels. Rooney writes about the modern working class, about social structures, about how friendships are formed and about what they mean to the millennial generation, which she is part of herself. OBS: Undervisningen på dette kursus foregår på engelsk. 

Engelsk tekstlæsning: Texts by Three Contemporary Writers
Readings and discussions of The Midnight Library by Matt Haig, Dear Life by Alice Munro and Double Blind by Edward St. Aubyn. OBS: Undervisningen på dette kursus foregår på engelsk. 

Søstrene Brönte: Romantik, feminisme og socialrealisme 
I dette mini-forløb skal vi læse Charlotte Brontës (1816-1855) Jane Eyre og Emily Brontës (1818-1848) Wuthering Heights, begge udgivet under et mandligt pseudonym i 1847. Brontë-universet kan ses som en forløber for det tidlige tyvende århundredes feminisme, og måske stadig en aktuel inspiration for kvinder over alt i verden?  

En klassiker fylder rundt: 100 år med James Joyces Ulysses
I 2022 er det 100 år siden, James Joyce udgav mastodont-klassikeren Ulysses. Det markerer vi med denne forelæsningsrække, hvor tre Joyce-kendere går tematisk til værks i deres præsentation af det litterære mesterværk og dets mange etiske, politiske og kunstneriske lag.

Orwell forever
Få af det 20. århundredes europæiske forfattere var så optaget af politisk og ideologisk undertrykkelse som engelske George Orwell – og så fremragende til at udtrykke sig om det. Bliv klogere på Orwell og hans værker, når litteraturredaktør ved Politiken Jes Stein Pedersen blænder op for en spændende forelæsning i april. 

Beauty is truth, truth beauty: Romantikkens engelske digtere
Romantikken i engelsk litteratur er en periode præget af revolution, frigørelse og lidenskab. I løbet af fem forelæsninger præsenteres fem romantikere, hvis litterære værker står som grundsten for tidens politiske, åndelige og æstetiske bevægelser: William Blake, John Keats, P.B. Shelley William Wordsworth og Lord Byron.

Litterære klassikere fra Odysseen til Ulysses
Gennem fem introducerende forelæsninger tilbydes der en kyndigt guided tour til litteraturhistoriens absolutte hoved- og mesterværker, heriblandt Shakespeares Hamlet og James Joyces Ulysses. 

 

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.