Kurv
0

Rusland i fokus

Verdens øjne hviler på Rusland og Putin i øjeblikket, mens spændingerne mellem Rusland og Vesten tager til. Her på Folkeuniversitetet sætter vi også fokus på verdens største land i form af en række spændende kurser og forelæsninger, hvor du bl.a. kan blive klogere på Sovjetunionens historie, russisk kultur og det "putinistiske" system. 

Rusland: Putinistisk kontrol, autoritær ideologi og perspektiver for fremtiden
Ruslands præsident Vladimir Putin har siddet på magten i landet i mere end 20 år. Resultatet er blevet et særligt putinistisk system, som på gennemgribende vis præger, leder og kontrollerer det russiske samfund. I denne kursusrække ser Flemming Splidsboel nærmere på systemets elementer, herunder dets ideologi, og på dets baggrund og fremtid.

Sovjetunionens historie
Den russiske revolution og Sovjetunionen var med til at definere 1900-tallet. Nogle så det som et håb om at afskaffe krig og undertrykkelse for altid. Endnu flere frygtede den sovjetiske stat som det absolut onde. I den aktuelle debat om Rusland og om den nye verdensorden refereres der ofte til Sovjetunionen, både i Rusland og i Vesten.

Putin set indefra
I denne forelæsningsrække vil vi gå i dybden og have fokus på, hvordan Putin tænker. Hvem og hvad har siden hans fødsel i 1952 haft indflydelse på hans måde at se verden på?

Hovedtemaer i Ruslands historie
På dette sommer-ugekursus tager vi fat i en række hovedtemaer i Ruslands historie, der typisk ses som netop karakteristiske for Rusland. Er der en særlig gåde, der skal knækkes, når vi skal forstå Rusland, og hvilke koder indgår heri?

Den Transsibiriske Jernbane
I denne forelæsningsrække fortæller de to forelæsere, som begge har rejst gentagne gange med jernbanen og beskæftiget sig med de lande, den går igennem, om Den Transsibiriske Jernbanes folk, kultur og historie. Fra Ruslands store skove, henover verdens dybeste ferskvandssø Bajkal, over Mongoliets græsgrønne landskaber med tusinder af heste og gennem Gobi-ørkenen til det både ældgamle og på samme tid moderne Kina.

Augustkuppet
Kuppet i august 1991 blev den skelsættende begivenhed, der banede vejen for Sovjetunionens kollaps. På denne temadag i marts ser vi tilbage og analyserer den historiske uge og dens betydning.

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.