Kurv
0

Fokus på coronakrisen


Foråret 2020 blev i den grad præget af den globale spredning af den nye coronavirus og de mange konsekvenser, det medførte. Ifølge myndigheder og forskere skal vi forberede os på at leve side om side med denne ubudne gæst et godt stykke frem i tiden. 

På denne temaside har vi samlet en række af vores efterårshold, der på forskellig vis sætter fokus på coronakrisen. 
 

Hold 1100: Hvad skriver forfatterne om corona?
Mens alle var i hjemmekarantæne og kulturlivet blev tvunget i dvale, blev forfatterne inviteret til at skrive i aviserne og til forskellige projekter på nettet. Vær med når Jes Stein Pedersen, Klaus Rothstein, Kristina Stoltz og Jens Christian Grøndahl følger coronaens spor i dansk litteratur. Fra Digt 0 og de første essays og videre frem. Hvad betyder forfatterstemmer i krisetider? 

Hold 1061: Det er bare en virus
Virus er overalt. Vi bliver alle udsat for en palet af dem livet igennem. Nogle er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme. Overlæge og professor Anders Fomsgaard stiller i tre forelæsninger skarpt på både nære og globale perspektiver. Bliv en hel del klogere, måske lidt skræmt og overraskende godt underholdt.


Hold 1030: Samfundsøkonomiske kriser i fortid og nutid
I denne forelæsningsrække gennemgår professor Jesper Jespersen nogle af de mest markante økonomiske kriser - herunder den nuværende coronakrise - gennem de seneste 100 år med fokus på dansk økonomi. 

OBS: Udbydes også som online-hold


Hold 1121: Four more years? Forstå præsidentvalget
Var Donald Trump undtagelsen, der bekræftede reglen? Hvad synes amerikanerne om Trump i dag, og hvad synes de om hans modkandidat? Hvilken indflydelse fik coronavirus-nedlukningen på valgkampen? Denne aften i slutningen af oktober - lige før det amerikanske præsidentvalg - får du et glimt af svaret, når USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj taler om sandsynligheden for, at amerikanerne vælger en ny præsident.


Hold 1020: Indblik i Kina
I denne forelæsningsrække præsenteres Kina fra forskellige vinkler. Professor Jørgen Delman fortæller bl.a. om kinesisk coronavirus-politik og Kinas politiske kultur mens journalist Mette Holm sætter fokus på censur, propaganda og kontrol. 

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.