Kurv
0

Tema: Tyskland


Tyskland er Europas mest folkerige land og har spillet en central rolle i verdenshistorien. Tyskland er også kendt for sin rige kulturhistorie og har fostret adskillige betydningsfulde kunstnere, filosoffer, musikere, videnskabsmænd og opfindere. Nedenfor har vi samlet en række hold fra efterårsprogrammet 2020, der sætter fokus på Tysklands historie og kultur. 


Hold 1094: Murens fald og ny tysk litteratur
Med Berlinmurens fald i november 1989 indvarsledes et verdenshistorisk vendepunkt, som selvfølgelig også har sat sig sine spor i skønlitteraturen. Over 5 onsdage giver Morten Dyssel en indføring i en række af de væsentligste værker fra den tyske litteratur om tilværelsen i Tyskland, især Østtyskland, før, under og efter den skelsættende begivenhed 'die Wende'.

OBS: Udbydes også som online-hold.


Hold 5043: Tysk tekstlæsning
Fordyb dig i Christa Wolfs bog Ein Tag im Jahr på dette kursus, der begynder i september.  OBS: Undervisningen foregår på tysk. 

Hold 5036: Richard Wagners Parsifal
Vi skal på dette kursus undersøge Wagners sidste opera Parsifal - et fascinerende og kontroversielt værk, der ligesom komponisten bliver ved med at dele vandene hos forskere, filosoffer, instruktører og publikum.

Hold 1082: Felix Mendelssohn - liv og værker
Felix Mendelssohn døde desværre som kun 38-årig i 1847, men hans vidunderlige, romantiske værker er forblevet publikumsfavoritter, herunder violinkoncerten og den skotske og den italienske symfoni samt ouverturerne med poetiske navne som En Skærsommernatsdrøm og Hebriderne. På denne søndag får du med mange musikeksempler et indblik i hans musikalske verden.


Hold 1034: Preussen: Myte og virkelighed
Vær med når Claus Christoffersen sætter fokus på Preussen. De seneste årtier er interessen for denne vigtige stat i Europas historie blomstret op igen, og billedet af Preussen har ændret sig. Preussen er måske nok disciplin, militarisme, streng arbejdsmoral og reaktion, men Preussen er også nordeuropæisk oplysning, tolerance og modernitet. Og Preussen er vel at mærke begge dele på én gang: Både disciplin og oplysning, såvel reaktion som modernitet. Preussen er sammensat og modsætningsfyldt – og i høj grad en nærmere undersøgelse værd.

Hold 5011: Hitlers projekt
Vi undersøger den ukendte unge Adolf Hitlers personlige historie – hvor han hentede sine ideer fra, hvordan han blev den, som han var. Vi ser nærmere på den proces, der forvandlede den velordnede europæiske verden fra begyndelsen af 1900-tallet til det kaotiske sted, hvor Hitler kunne blive tiljublet som statsleder.

Hold 1021: Europa i 1945
I år er det ’jubilæumsår’ for 1945, og i denne forelæsningsrække ser fire eksperter tilbage på, hvad der skete i dette år politisk og kulturelt i de fire stormagter efter krigshandlingernes afslutning. Hør bl.a. Per Øhrgaard fortælle om Tyskland. 

Hold 1174: København Besat: 1940-1945
På denne byvandring i september går vi i fodsporet på den tyske besættelse d. 9. april 1940 helt fra planlægningen af og selve landgangen på Langelinie, overfaldet på Kastellet og de første kampe ved Amalienborg. Vi ser desuden efter den tyske besættelsesmagt i Københavns centrum og på Østerbro, Wehrmacht, Gestapo og Werner Bests hovedkvarterer. 

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.