
- Forside >
- Temaer/nyheder >
- Temalørdag: Juletidens helgener. Med Torben Svendrup, Ulla Rald og Lise Gjedssø Bertelsen. LØRDAG 26/11 KL. 10.15-16.15
Julen nærmer sig så småt. Vær med til dette års sidste temalørdag, der sætter fokus på juletidens helgener.
Program
10.15-12.00: Antikken. Martyrer og helgener: I de første århundreder efter Kristi fødsel døde mange indbyggere i Romerriget for deres kristne tro under de store kristenforfølgelser, især under kejser Diocletian omkring 300. I nyere tid knyttes særlige traditioner til fremtrædende helgener, selv i Danmark, f.eks. Skt. Lucia og hendes mor Skt. Agathe og Skt. Valentin.
12.00-12.30: Frokost*
12.30-14.15: Fra katolsk biskop og helgen til vore dages julemand: Vi kender ham alle: vor tids trivelige, muntre julemand med stort hvidt skæg og klædt i rødt, som julenat kommer flyvende for at dele gaver ud til alverdens artige børn. Kimen til denne mytiske person stammer fra legenderne om den katolske biskop og helgen Skt. Nicolaus af Myra i 300-tallet, en af de populæreste kristne helgener, kendt for sin gavmildhed ikke mindst imod børn og unge.
14.15-14.30: Pause
14.30-16.15: Juletidens helgendyrkelse: I denne forelæsning præsenteres man for dagligdagens helgendyrkelse fra Skt. Cecilie-dag, d. 22. nov. frem til d. 7. jan., hvor Knud Lavard kører julen ud. Der er tale om en række store, kendte helgener, men vi skal også møde nogle, der er knapt så kendte f.eks. jordemødrene der hjalp Maria med fødslen.
*Forplejning er inkluderet i prisen