OBS: I juli måned har vi ændret åbningstid og træffes telefonisk og personligt kl. 10-14
Kurv
0

Inge Christensen

Baggrund

Jeg er cand.mag. i Historie (RUC) og Østeuropastudier med russisk sprog (KU) og har læst på Sankt Petersborg Statsuniversitets Institut for Internationale Relationer samt Greifswald og Lunds Universitet som ph.d.-stipendiat.

Min interesse for politiske, kulturelle og menneskerettighedsmæssige problemstillinger i det tidligere Sovjetunionen har ført mig vidt omkring geografisk og professionelt i løbet af de sidste 20 år. Jeg har besøgt de fleste tidligere Sovjetstater i forbindelse med arbejde i det internationale system eller forskning og har boet i længere tid i Rusland, Belarus og Moldova. Jeg taler russisk og forstår en del hviderussisk og ukrainsk.

Udover Folkeuniversitetet i København er jeg tilknyttet Udenrigsministeriets Freds- og Stabiliseringsberedskab som valgekspert.


Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?

I 2017 underviste jeg for første gang på Folkeuniversitet i kurset ”1917 i 2017: Perspektiver på Sovjetunionen og på 100-året for Oktoberrevolutionen” sammen med Ane Kofod Petersen.

 

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet?

Det bedste er muligheden for selv at lægge rammerne omkring undervisningen og formidle til et engageret publikum.

 

Hvem er dine typiske kursister?

”1917 i 2017” havde et sammensat publikum af ældre og yngre deltagere både med og uden et mere omfattende forhåndskendskab til regionen. Det gav nogle gode diskussioner.

 

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Jeg ville have svært ved at vælge, men ville være meget tilbøjelig til at gå efter et kursus i kvante- eller astrofysik.

 

Inge Christensen

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.