OBS: Tilmeldingen til efterårets hold er åben! Læs mere
Kurv
0

Jelena Bundalovic

Jelena Bundalovic er uddannet cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet, med speciale i intentioner inden for kognitionsforskning. Foråret 2022 er første gang Jelena underviser på Folkeuniversitetet med et ugekursus indenfor sundhed og psykologi, hvor hun afsøger forskellige tematikker indenfor populærpsykologi og livsstil. Jelena går op i at undervisningsformen er klar og nærværende.

For Jelena er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet privilegiet at formidle viden og idéer ud, så flere kan få gavn af dem. Kursisterne på Jelenas hold er nysgerrige på deres egen psykologi og på det, der rør sig på området indenfor forskning og litteratur, og de er interesserede i at tilegne sig nye perspektiver og begreber, som de kan hæfte ny viden op på og bruge i deres hverdag. Hvis Jelena selv skulle gå på Folkeuniversitetet, ville hun gå til undervisning i antikkens filosofi og følge kurser i bæredygtig livsstil, samt workshops om psykologi eller samfund og etik.

Jelena har skrevet artikler og bidraget til indlæg i nyhedsmedier (Information, Ræson, Berlingske, Heartbeats) og tidsskrifter (Friktion, Eftertrykket), og får stor glæde af at skrive, undervise, og lytte til lydbøger, mens hun går ture eller rydder op i sit hjem. Hun interesserer sig for det nyeste indenfor populær hjerneforskning, planlægning og optimering af egen sundhed og tid. Jelena har dertil haft en stor interesse for repræsentation af kvinder i filosofi, og har feministisk organisationsarbejde og research i bagagen.

Jelena Bundalovic

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.