OBS: Tilmeldingen til efterårets hold er åben! Læs mere
Kurv
0

Lars Tonnesen

Baggrund
Jeg er cand.mag. i nordisk litteratur og i kunsthistorie. Jeg har været lærer i dansk og billedkunst i gymnasiet i mange år, ligesom jeg har været rektor. Jeg har skrevet undervisningsbøger i begge mine fag. Blandt andet Litteraturhåndbogen, At omgås tekster, Litteraturens begreber, Sprog og Medier samt Billedernes fortælling.

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?
Jeg har undervist siden 2010 i diverse litterære emner: Sagaer, selvbiografi, erindring, skønhed, nyere litterære perioder og moderne lyrik.


Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet?
Det er friheden til at opstille forskellige emner og problemstillinger og belyse dem gennem god litteratur. Og det er samtalen med kursisterne om vores læseoplevelser og forståelser.


Hvem er dine kursister typisk?
Kursisterne og jeg deler normalt alder. Det giver en fælles tidsbaggrund, som vi kan trække på. Men ellers er der en fin spredning i erfaringer og forventninger, som dog forenes i en nysgerrig og kærlig interesse for litteraturen.


Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?  
Det kan være svært at overkomme ved siden af sin egen undervisning, men jeg har dog fulgt flere kurser i filosofi og litteratur. Både for at blive klogere, men også for at samle inspiration hos mine kolleger.

 

Lars Tonnesen

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.