OBS: I juli måned har vi ændret åbningstid og træffes telefonisk og personligt kl. 10-14
Kurv
0

Marie Christine Skammelsen

Baggrund

Jeg er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og i dag ph.d.-studerende på Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet. Jeg interesserer mig særligt for byens idéhistorie; de forestillinger, man gennem tiden har gjort sig om byen – om dens mylder, muligheder og skyggesider – og hvordan disse forestillinger har præget byens udvikling. Til daglig forsker jeg i, hvordan den aktuelle terrortrussel de seneste år har forandret byens offentlige rum. Jeg ser nærmere på de rum, som opstår i byen, nu hvor betonblokke og tonstunge blomsterkasser fylder på gadehjørner og pladser, og undersøger de forestillinger som præger dem.

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?

Jeg er ny på Folkeuniversitetet, men jeg er en dreven formidler. Fra min tid som formidler på Glyptoteket og i dag som underviser på Aarhus Universitet er jeg vant til at nå ud til både gymnasieeleven og pensionisten, til fagfælle og lægmand. Spændet kan synes stort, men er det sjældent, for i mødet med byen, med kunsten, med idéernes verden, gribes og begejstres vi oftest af de samme historier, stiller de samme spørgsmål og diskuterer de samme problematikker. Og det er netop derfor, jeg holder så meget af at undervise. Ikke alene får jeg mulighed for at dele ud af min viden om alt det jeg brænder for, jeg får også mulighed for at træde ind i et læringsrum med andre, hvor vi sammen kan være nysgerrige og blive klogere på verden omkring os.

Marie Christine Skammelsen

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.