Eva Fock


Baggrund:

Mag.art. i musikvidenskab.

Jeg er uddannet i musikvidenskab fra Aalborg Universitetscenter og tog derefter min doctoraal-grad i musiketnologi på Amsterdam Universitet. 

Siden har jeg arbejdet som minoritetsforsker, museumsformidler, projektmager, evaluator og underviser. Jeg er meget optaget af at formidle musik med et globalt udsyn til børn, unge og andre. Læs mere her: www.earswideopen.dk.

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?

Jeg startede her i foråret 2018.

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet? 

Det forhold, at deltagerne drives af interesse og nysgerrighed, og samtidig har høje forventninger til det faglige niveau, gør det sjovt at undervise. Ved at samarbejde med Erik Christensen bliver også min nysgerrighed og viden udfordret. Det er inspirerende.

Hvem er dine kursister typisk?

Jeg kender dem ikke så godt endnu, men jeg har indtryk af, at det er en meget blandet skare, overvejende pensionister, med meget forskellig baggrund og forskellige forudsætninger for at møde ny og fremmedartet musik. 

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Det kunne meget vel være billedkunst, filosofi eller historie.

 

 Evafock

 
 
0
Indhold af indkøbskurv
Gå til kassen
Synergi Webbureau Reklamebureau
Information om cookies