Torben Svendrup


Baggrund: 

Ph.d. (historie)

Jeg har skrevet mere end 30 bøger (primært om kultur og mentalitetshistorie) og et utal af faglige artikler. Har aktuelt udgivet 'Når ræven vogter gæs - reformationen i de danske kalkmalerier' samt ' Hvorfor er vi "ligestillede" - om reformationen og kvinderne'. 

Jeg har medvirket i tv-programmerne 'De uartige kalkmalerier' og 'Mord i Middelalderen' på DR. 

Mit forskningsområde pt. er hvid og sort magi i dansk middelalder, med henblik på forståelsen af middelaldermenneskets rationalitet.

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?

Siden 2001.

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet?

Friheden til at formidle et stof, som nødvendigvis ikke er eksamensrelevant, men som giver en bedre forståelse af menneskelivet før og nu.

Hvem er dine kursister typisk? 

På dagskurser er det mest folkepensionister, mens det er mere blandet ved aftenundervisning. Generelt er det vidende mennesker, der ikke er bange for at stille krav til undervisningen.

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Det ville nok være naturfaglige kurser - jeg føler min viden er for tynd dér. Jeg har nok været for meget humanist. 

 

Torben Svendrup

 
 
Synergi Webbureau Reklamebureau
Information om cookies