Kurv
0
Film, musik og teater

Hvorfor skider bjørnen i skoven? Om Lars von Triers nødvendighed

Ved lektor, ph.d. Lilian Munk Rösing, KU

Da Lars von Trier i et interview blev spurgt: ”Hvorfor laver du film?”, svarede han: ”Hvorfor skider bjørnen i skoven? Fordi noget skal ud!”

Von Triers film gennemsyres af denne trodsige nødvendighed, hvor provokationer, grænseoverskridende adfærd og brud med tabuer synes at være hele udgangspunktet. Men hvis filmene ikke var andet end dét, ville de ikke være kunst. I denne forelæsning ser Lilian Munk Rösing udover tabuerne og de trodsige gestusser og nærmere på kunsten, for ud af provo-gestikken vokser unikke filmiske kunstværker med deres helt egen billedstærke nødvendighed.

Med inspiration fra tænkere som Søren Kierkegaard, Jacques Lacan og Walter Benjamin og med en opmærksomhed på filmens fortællinger så vel som deres formsprog tilbyder Munk Rösing et nyt blik og en ny vinkel på von Triers film. Fokus er især på Guldhjertetrilogien – Breaking the Waves (1996), Idioterne (1998) og Dancer in the Dark (2000) – og depressionstrilogien med Antichrist (2009), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013).

Hvorfor skider bjørnen i skoven?
Lilian Munk Rösing. Foto: Lærke Posselt

Holdinfo

Hold: 1602

Startdato: mandag d. 5. april 2027

Slutdato: mandag d. 5. april 2027

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 1 mandag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 5. april 2027 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)

Pris: Kr. 200,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.