- Forside >
- Til undervisere >
- Praktisk om undervisning >
- AV-udstyr og lokaler
AV-udstyr og lokaler
Nedenfor kan du læse om mulighederne for brug af projektor og andet AV-udstyr på de forskellige undervisningssteder, samt hvad du skal være opmærksom på i den forbindelse.
Generelt gælder det, at der er projektor tilgængelig i alle lokaler på alle undervisningssteder, men at du selv skal medbringe bærbar PC. Analoge AV-midler såsom DVD-afspiller findes kun i begrænset omfang og på særlige lokaliteter. Du skal kontakte sekretariatet med en mail på info@fu.ku.dk for at høre nærmere herom. Hvis du ellers er i tvivl om noget eller har behov for særlig AV-assistance, skal du også kontakte sekretariatet, så vi kan arrangere en aftale.
Københavns Universitet
Du kan få adgang til projektor i alle lokaler, men du skal selv medbringe en bærbar PC. Der er er mulighed for at tilslutte til projektoren via HDMI-stik. Hvis du har en Mac, så er det en rigtig god idé at medbringe en adapter som passer lige præcis til din model.
I de fleste af de større auditorier er der mulighed for at bruge mikrofon, men det er ikke muligt i alle almindelige undervisningslokaler.
Hvis du har behov for at bruge internet, er der to muligheder. Hvis du er ansat på Københavns Universitet kan du logge på det trådløse netværk 'Eduroam' overalt på KU med dit KU-login. Hvis du ikke er KU-ansat, skal du bruge det trådløse gæste-netværk 'KU Guest'.
Skriv til info@fu.ku.dk hvis du er i tvivl. Det kan anbefales at møde ind i god tid inden undervisningen og sikre sig, at udstyret virker.
CSS - Aften (kl. 17.45-20.00):
Hvis du skal undervise på CSS, vil dagens vært kontakte dig i dit tildelte undervisningslokale. Værten vil hjælpe dig igang med undervisningen.
Værts telefon: 93 56 55 84
OBS: Telefonen vil kun være åben når værten har vagt.
Universitetsbiblioteket i Fiolstræde - Mandage (kl. 09.45-20.00):
Hvis du skal undervise i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, vil dagens vært tage imod dig ved hovedindgangen på Fiolstræde 1. Vær opmærksom på at hovedindgangen er låst, men ring endelig til værts telefonen og døren vil blive åbnet.
Værts telefon: 61 10 67 23
OBS: Telefonen vil kun være åben når værten har vagt.
Læderstræde
Hvis du skal undervise i vores lokale i Læderstræde, hvor sekretariatet også holder til, er der som oftest en medarbejder klar til at hjælpe i tidsrummet 10-15.
Der står en låne-PC fast i lokalet som kan benyttes, men man er selvfølgelig meget velkommen til at medbringe sin egen PC. Der er mulighed for at tilslutte til projektoren via HDMI-stik. Hvis du har en Mac, så er det en rigtig god idé at medbringe en adapter som passer lige præcis til din model.
Der er trådløs mikrofon i lokalet.
Hvis du skal bruge internet kan du benytte et netværkskabel, der kan sættes direkte i computeren, eller logge på de trådløse netværk 'Eduroam' (for KU-ansatte) eller 'KU Guest'.
Læderstræde - Aften (kl. 15.45-20.00):
Hvis du skal undervise om aftenen, vil dagens vært kontakte dig i undervisningslokalet. Værten vil hjælpe dig igang med undervisningen.
Læderstræde - Weekend:
Hvis du skal undervise i weekenden, vil du modtage en mail med praktiske oplysninger i ugen op til din undervisning starter.
Værts telefon: 93 10 01 81
OBS: Telefonen vil kun være åben når værten har vagt.
Domkirkens Hus
Det er muligt at låne en PC, kontakt dagens vært ved din ankomst. Du er selvfølgelig meget velkommen til at medbringe din egen PC. Der er mulighed for at tilslutte din PC til projektor via HDMI-stik. Hvis du har en Mac, så er det en rigtig god idé at medbringe en adapter som passer lige præcis til din model.
Der er trådløs mikrofon i alle lokaler, undtagen i C.F. Hansen.
Hvis du skal bruge internet så kontakt dagens vært. Du kan låne en mobil med internetadgang.
Domkirkens Hus - Mandag til fredag (kl. 08.00-20.00):
Hvis du skal undervise i Domkirkens Hus, vil dagens vært kontakte dig i dit tildelte undervisningslokale. Værten vil hjælpe dig igang med undervisningen.
Domkirkens Hus - Weekend:
Hvis du skal undervise i weekenden, vil du modtage en mail med praktiske oplysninger i ugen op til din undervisning starter.
Værtstelefon: 93 56 56 61
OBS: Telefonen vil kun være åben når værten har vagt.
DTU
Det er muligt at låne en PC, kontakt dagens vært ved din ankomst. Du er selvfølgelig meget velkommen til at medbringe din egen PC. Du kan få adgang til projektor og mikrofon i alle lokaler. Der er er mulighed for at tilslutte til projektoren via HDMI-stik. Hvis du har en Mac, så er det en rigtig god idé at medbringe en adapter som passer lige præcis til din model.
Hvis du skal undervise på DTU, vil dagens vært kontakte dig i dit tildelte undervisningslokale. Værten vil hjælpe dig i gang med undervisningen.
Værtstelefon: 60 39 04 55
OBS: Telefonen vil kun være åben når værten har vagt.