- Forside >
- Til undervisere >
- Forslag til programmet >
- Vil du undervise på Folkeuniversitetet?
Vil du undervise på Folkeuniversitetet i København?
Vi modtager altid gerne forslag til nye, spændende kurser og forelæsninger. Vi beder dig udfylde programskemaet med dit forslag.
Du skal som udgangspunkt have en akademisk grad i det du vil undervise i på Folkeuniversitetet. Se også retningslinjer for hvilke slags kurser og forelæsninger, vi må udbyde. Programredaktionen udvælger blandt de indsendte forslag, der opfylder kravene. Alle, der har indsendt et forslag, får svar fra os efter deadline.
Hvis du oplever fejl ved indsendelse af skemaet, kan du sende dit programforslag i en almindelig mail til info@fu.ku.dk
Undervisningsperioder og deadlines
Vi udgiver to programmer om året: Forår og efterår.
- Forårssemesteret løber fra februar til maj samt sommer (ugekurser og højskoler)
- Efterårssemesteret løber fra september til november samt januar (ugekurser og højskoler)
- Deadline for forslag til forårsprogrammet 2023 er den 16. september 2022.
Undervisningsformer
Al undervisning er åben for alle og kræver ingen særlige forkundskaber.
Forelæsninger
Enkeltstående forelæsninger og forelæsningsrækker findes i alle vores fagområder og kan f.eks. tage udgangspunkt i aktuelle emner, i geografiske områder eller faglige begreber, der belyses fra forskellige vinkler. Der kan være flere forskellige forelæsere til en forelæsningsrække, og der lægges ikke op til dialog. Der vil dog altid være mulighed for at stille spørgsmål.
Ugekurser
Et ugekursus er et intensivt kursusforløb mandag til fredag, der typisk afholdes i januar eller i sommermånederne.
Online
Onlineundervisning foregår enkelt og sikkert via programmet Zoom. Læs mere om vores online-undervisning her.
Derudover udbyder vi en række byvandringer, havevandringer, kunstvandringer og temalørdage af varierende længder og i forskellige fagområder.