Kurv
0
Historie

Historie

Filtre
Opdater søgning

Viser 30 ud af 65 hold

Hvad får du ud af at melde dig på en forelæsningsrække eller et kursus i historie?

Hvad er middelalderens store mysterier, hvad kendetegner de baltiske lande og hvilken rolle spillede Danmark under 1. verdenskrig?

På vores forelæsningsrækker og kurser i historie dykker vi ned i dansk såvel som international historie, bliver klogere på de store verdenskriges udfoldelser og på alt fra Grønlands til Mesoamerikas fortid.

Vores hold om historie udbydes som enkeltstående forelæsninger, kortere kurser, weekendhold eller længere forløb. Hver undervisningsgang varer 2 x 45 minutter, og der vil ofte være tid til spørgsmål i pausen eller i slutningen af undervisningen.

Hvilke emner undervises der i på vores forelæsningsrækker og kurser i historie?

Hvert semester udbyder vi en række forskellige forelæsningsrækker og kurser i historie om alt fra antikken til enevælden, fra Baltikum til Arktis. Nogle hold fokuserer på enkelte landes oprindelseshistorier, andre på verdenshistoriens helt store skikkelser og markante personligheder. Andre igen fokuserer på de store verdenskrige, på madkultur, studieliv, offentlig transport, verdens mange monarkier og identitetshistorier.

Find vores andre fagområder her.

Hvem underviser på vores forelæsningsrækker og kurser i historie?

Underviserne på vores forelæsningsrækker og kurser i historie er typisk uddannede historikere med egen foredragsvirksomhed, er aktive forskere fra Københavns Universitet eller andre forskningsinstitutioner eller tilknyttet nogle af landets mange historiske museer. Fælles for dem alle er, at de kommer med en faglig tyngde og viden om det område, de underviser. Du kan læse mere om nogle af vores undervisere her.

Al vores undervisning er forskningsbaseret, så vi sikrer, at du får kvalificeret, evidensbaseret viden med dig hjem.

Og hvad siger underviserne?

Vi hører fra mange af vores undervisere, at de godt kan lide at undervise på Københavns Folkeuniversitet, blandt andet fordi de her møder et andet publikum, end de er vant til fra f.eks. universitetet. Undervisningen kan de tilrettelægge uden at skulle tage hensyn til et pensum eller en eksamen, så det er tit lige netop det, der interesserer dem nu og her, som de fortæller om på Folkeuniversitetet.

Vi oplever en formidlingsglæde og en entusiasme i undervisningen, som naturligt smitter af på deltagerne. 

Hvis du vil vide mere om Folkeuniversitetet og om Folkeuniversitetets historie kan du læse mere her.

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.