- Forside >
- Program >
- Film, musik og teater >
- 1617
Kate Bushs "Wuthering Heights" Og Emily Brontës litterære forlæg
Ved cand.mag. Anya Mathilde Poulsen
Kate Bush var blot 19 år, da hun i 1978 udgav sin debutsingle Wuthering Heights, et musikalsk nybrud, der er blevet stående som en af den moderne musikhistories store, egensindige klassikere. Inspirationen hentede hun i Emily Brontës mørke og storslåede roman Stormfulde højder fra 1847 om Catherine og Heathcliff – en vild og brutal historie om besættelse, kærlighed, hævntørst og død, skrevet af en ung præstedatter fra en nordengelsk landsby på kanten af den øde, vidtstrakte hede.
I denne forelæsning dykker vi ned i de to værker, deres fælles historie og ser nærmere på de usædvanlige kvinder, som skabte dem. Vi skal høre om Emily Brontës liv, modtagelsen af bogen, om Wuthering Heights-universet, samt om Kate Bushs fortolkning i tekst og musik, hendes kamp for sit gennembrud, sangens bedrifter og dens nutidige aftryk i populærkulturen.
Holdinfo
Hold: 1617
Startdato: mandag d. 12. april 2027
Slutdato: mandag d. 12. april 2027
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 12. april 2027 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indgang via gården)
Pris: Kr. 200,-