- Forside >
- Program >
- Film, musik og teater >
- 1605
Når antikken genopstår på skærmen Gladiator, The Odyssey, Rome og Troy
Ved postdoc, ph.d. Christina Videbech, Universitetet i Bergen, og ph.d. Nikoline Sauer
Hvordan ser antikken egentlig ud når den bliver genfortalt i moderne film og tv-serier? Hvor langt er der fra Hollywoods glitrende billeder til den historiske og arkæologiske virkelighed? I dette forløb undersøger to arkæologer, hvordan antikkens verden bliver genskabt, omskabt og nogle gange forvrænget i moderne populærkultur og stiller spørgsmålet, om vi overhovedet kan lære noget faktuelt, historisk korrekt ved at se antikken skildret på det store lærred.
Over fire undervisningsgange ser vi nærmere på nogle af de mest kendte skildringer af antikken: Ridley Scotts film Gladiator, Christopher Nolans episke The Odyssey, tv-serien Rome og blockbuster-fortællingen Troy. Vi arbejder med udgangspunkt i udvalgte scener og sammenholder dem med antikke kilder, historiske beskrivelser og arkæologisk evidens. Hvad er troværdig historisk rekonstruktion, og hvad er moderne mytedannelse? Hvorfor vælger filmskabere at ændre på antikken – og hvad siger det om vores tid? Hvornår kan et kunstnerisk kompromis forklares, forstås og måske endda påskyndes?
Vi ser på filmene og serien som historiske fortællinger for at forstå, hvordan antikken konstant bliver genopfundet i populærkulturen. Forløbet er både en rejse ind i Rom og Grækenland, men mest af alt ind i vores egne forestillinger om antikken.
Deltagerne opfordres til at se eller gense de relevante film/serier inden undervisningen, men det er ikke et krav.
- Wolfgang Petersens Troy (2004) ved Christina Videbech
- Tv-serien Rome (2005-2007) ved Christina Videbech
- Ridley Scotts Gladiator (2000) ved Nikoline Sauer
- Christopher Nolans The Odyssey (2026) ved Nikoline Sauer
Holdinfo
Hold: 1605
Startdato: torsdag d. 1. april 2027
Slutdato: torsdag d. 22. april 2027
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 4 torsdage
Alle undervisningsgange
torsdag d. 1. april 2027 Kl. 16:15 - 18:00
torsdag d. 8. april 2027 Kl. 16:15 - 18:00
torsdag d. 15. april 2027 Kl. 16:15 - 18:00
torsdag d. 22. april 2027 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Scherfig, 1.sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 560,-