Sekretariatet har åbent for telefonisk og personlig henvendelse mandag og onsdag kl. 12-15
Kurv
0
Filosofi og idéhistorie

Åndsfrihedens historiske rødder

Ved professor em., dr.pæd. Ove Korsgaard, DPU, professor dr.phil. Esther Oluffa Pedersen, Roskilde Universitet og professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt, AAU

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ’åndsfrihed’. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Det er et kompliceret sæt af indimellem modsætningsfyldte værdier, normer og regelsæt, som dog stadig indeholder en central kerne af noget, de fleste moderne danskere støtter op om.

Men hvor kommer disse idéer fra, ud af hvilke konflikter og idéhistoriske strømninger er de sprunget? Hvor skal vi se hen, når vi bliver i tvivl om, hvordan vi skal forvalte dem i praksis - og når vi behøver inspiration til fornyet tro på, at åndsfriheden kan forblive en bærende kraft i samfundet?

I løbet af denne eftermiddag stiller tre af landets førende idéhistoriske forskere skarpt på den historiske baggrund for det, vi i dag kalder åndsfrihed. Vi trækker bl.a. tråde tilbage til oplysningstidens tænkere, til 30’ernes og 40’ernes kamp mod totalitarismen og til begyndelsen af 1970’erne, hvor åndsfrihed blev indskrevet i folkeskolens formålsparagraf som værn mod ungdomsoprørets opgør med den eksisterende folkeskole og det borgerlig samfunds normer og autoriteter.

Holdinfo

Hold: 1208

Startdato: lørdag d. 15. november 2025

Slutdato: lørdag d. 15. november 2025

Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:00

Varighed: 1 lørdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
lørdag d. 15. november 2025 Kl. 12:15 - 16:00

Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.50 (bygning 23, stuen)

Tilmelding fra 2/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.