- Forside >
- Program >
- Filosofi og idéhistorie >
- 1216
Filosofi og idéhistorie
De grænseløse Om modkultur, frigørelse og den europæiske civilisations modstandskraft
Ved professor, ph.d. Bent Meier Sørensen, CBS, professor em., dr.phil. et jur. Ditlev Tamm, KU og professor, ph.d. Katrine Laigaard Baunvig, AU. Moderator: Cand.mag. Christoffer Emil Bruun
Gennem det seneste halve århundrede har meget ændret sig fundamentalt i vores samfund, forandringer som ofte bliver fremstillet som store fremskridt i kampen for frihed og retfærdighed. I centrale samfundsinstitutioner lige fra arbejdspladser over uddannelsesinstitutioner til offentlige myndigheder og familier er der siden 1968 gennemført opgør med traditionelle autoriteter og flere hidtil oversete og undertrykte grupper har opnået en stemme og indflydelse over eget liv.
Men er noget fundamentalt gået tabt i jagten på rettigheder og selvbestemmelse? Er nedbrydningen af strukturer gået udover det, der binder os sammen, og vores samfunds modstandskraft? Det argumenterer professor i filosofi Bent Meier Sørensen for i sin meget omtalte debatbog De grænseløse (Kristeligt Dagblads Forlag, 2025). Ifølge ham er det, der engang var et oprør mod urimelighed, overmagt, racisme og homofobi nu degenereret til en civilisation i opløsning.
Vi tager debatten om vores samfunds sundhedstilstand og retning med tre professorer fra hver sin generation og forskningsfelt. Er vores kultur og værdier under pres fra en overdreven psykologisering af tilværelsen, fra den hastige udvikling indenfor medier og teknologi eller fra en autoritær og giftig modbevægelse? Og hvordan kan vi igen skabe fælles retning?
Holdinfo
Hold: 1216
Startdato: torsdag d. 21. maj 2026
Slutdato: torsdag d. 21. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 21. maj 2026 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Bartholinsgade 6, 1353 Kbh. K Lokale: Chr. Hansen Auditoriet (bygning 34, opgang O)
Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online