- Forside >
- Program >
- Filosofi og idéhistorie >
- 1216
Hannah Arendt som politisk tænker
Ved professor, dr.phil. Grit Straßenberger, Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität og chefforskningsrådgiver og ekstern lektor, ph.d. Philipp Ostrowicz, CBS
Hannah Arendt er om nogen det 20. århundredes tænker. Både i hendes skrifter og i hendes liv afspejles periodens store omvæltninger: Totalitære regimers fremvækst og fald, oplevelsen af at være på flugt og være fremmed, men også håbefulde nye begyndelser prægede hele hendes tænkning.
Den tyske politolog og idéhistoriker Grit Straßenberger er forfatter til en bestseller-biografi om Hannah Arendt: Die Denkerin: Hannah Arendt und ihr Jahrhundert (C.H. Beck Verlag, 2025). Ved at kombinere biografi og idéhistorie tegner Straßenberger et levende og nuanceret billede af Arendt med udgangspunkt i de erindringer og historier, som venner, kolleger og studerende har fortalt om Arendt. Som den enestående tænker hun var, plejede Arendt venskabelige forbindelser med en lang række vigtige personligheder inden for sin tids vestlige åndshistorie. Disse mellemmenneskelige forbindelser var uundværlige for hendes tænkning.
Grit Straßenberger belyser også de mere ambivalente og modsætningsfyldte sider af det 20. århundredes mest betydningsfulde politiske teoretikers liv og tænkning. Hendes fængslende biografi viser, hvorfor Hannah Arendts skrifter stadig er relevante i dag.
Arrangementet er blevet til i samarbejde med Goethe-Institut.
Bemærk, at samtalen finder sted på tysk med danske opsummeringer.
Holdinfo
Hold: 1216
Startdato: torsdag d. 20. maj 2027
Slutdato: torsdag d. 20. maj 2027
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 torsdag
Alle undervisningsgange
torsdag d. 20. maj 2027 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 200,-