- Forside >
- Program >
- Filosofi og idéhistorie >
- 1208
Filosofi og idéhistorie
Jürgen Habermas - Samtalens tænker
Ved lektor, ph.d. Steen Nepper Larsen, AU
Filosoffen og sociologen Jürgen Habermas (f. 1929) er en af verdens kendteste og mest produktive tænkere og står stadig, som 95-årig, helt centralt i debatten om, hvordan vores demokratiske samfund skal forstås og indrettes.
I 1981 udarbejdede han en meget omfattende samfundsteori på sprogfilosofisk fundament i to digre bind med titlen: Theorie des kommunikativen Handelns. Heri beskriver han, hvordan samfundet er opbygget ved hjælp af talehandlinger, samtaler og sætningsudvekslinger. Det er Habermas’ grundlæggende overbevisning, at ”det bedre argument besidder en ejendommelig tvangløs tvang”. Det bedre argument bør respekteres og ’vinde’ debatten ligegyldigt, hvem der måtte fremføre det og i hvilken sammenhæng.
I 2019 udgav Habermas endnu et imponerende og øjenåbnende kæmpeværk, Auch eine Geschichte der Philosophie, hvori han argumenterer for, at det var de religiøse sprog- og tankeformer, der skabte det moderne samfund. Lad os drøfte om han har ret.
Holdinfo
Hold: 1208
Startdato: lørdag d. 26. april 2025
Slutdato: lørdag d. 26. april 2025
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:00
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 26. april 2025 Kl. 10:15 - 14:00
Sted: Københavns Folkeuniversitet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet (2. sal)
Pris: Kr. 280,-
Relaterede hold