Kinas intellektuelle traditioner

Ved lektor, ph.d. Bent Nielsen, KU

For mange i Vesten er Kinas filosofiske og intellektuelle traditioner mere eller mindre ukendt land. Men Kina har en enestående tradition for tænkning, der går mindst 2500 år tilbage i tiden og på mange måder stadig er yderst levende og relevant i dag i det store land.

1. Tænkere, tekster og traditioner: De seneste årtiers mange nye tekstfund i arkæologiske udgravninger i Kina har udfordret vores hidtidige antagelser om Kinas tidligste intellektuelle historie i perioden 6.-1. årh. f.v.t. Hvad ved vi egentlig om f.eks. Konfucius? Hvordan forstår vi teksterne og de traditioner, de skriver sig ind i? Findes kinesisk filosofi overhovedet?

2. Konfucianisme. Konfucius har ikke efterladt sig noget skriftligt vidnesbyrd og er tidligt blevet tillagt vidt forskellige udsagn. Med fokus på nøglebegreberne, ser vi på forskelle og ligheder i de tidligste tekster. I senere inkarnationer har konfucianismen fungeret som statsfilosofi, som metafysisk alternativ til buddhismen, og som obligatorisk pensum ved embedsmandseksaminer.

3. Daoisme (taoisme). Der er mange læsninger af de klassiske tekster, vi forbinder med daoisme; er det filosofi, religion, mystik, ideologi eller ‘bare’ god litteratur? En gennemgang af de to grundlæggende tekster Vejen og Kraften (Dao de jing) og Mester Zhuang (Zhuangzi) afslører store og fundamentale forskelle. Her finder vi også Kinas måske tidligste ‘filosofihistorie’. Vi ser desuden på disse teksters rolle som basis for forskellige religiøse bevægelser i opposition til og konkurrence med de buddhistisk monastiske institutioner.

4. Andre traditioner. Afslutningsvis fokuserer vi på mindre kendte traditioner fra perioden 6.-1. årh. Hvordan forholder sproget sig til virkeligheden? Hvordan definerer man administrative opgaver? Er herskeren vigtigere end systemet? Vi skal bl.a. se på den legalistiske politiske filosofi, som gennem mere end 2000 år har været en konstant faktor i det politiske liv i Kina.