- Forside >
- Program >
- Filosofi og idéhistorie >
- 1214
Filosofi og idéhistorie
Livskvalitet Filosofiske tanker om fysisk og sjælelig sundhed fra antikken til i dag
Ved professor, dr.phil. Søren Harnow Klausen, SDU
Velbefindende, trivsel, sundhed og sygdom er højt på dagsordenen i disse år.
Vi taler om en mistrivselskrise blandt de unge, det stigende antal diagnoser og hvor vidt vi tænker for meget eller for lidt over hvordan vi har det. Vi diskuterer den hastige udvikling i medicinsk teknologi og ulighed i sundhed, som rejser spørgsmål om, hvad sundhed, helbred og sygdom overhovedet er, og værdien og vigtigheden af at behandle og forebygge sygdomme.
Disse spørgsmål har imidlertid længe været diskuteret i filosofien, mange af dem siden antikken. Forelæsningsrækken vil præsentere grundlæggende syn på velbefindende og fysisk og mental sundhed og sygdom fra filosofiens og videnskabens historie.
Vi skal sætte disse forståelser i relation til aktuelle tendenser såsom betydningen af sociale medier og ny teknologi, og diskutere hvordan vi, både personligt og på samfundsplan, skal forholde os til spørgsmålet om livskvalitet.
Holdinfo
Hold: 1214
Startdato: mandag d. 16. februar 2026
Slutdato: mandag d. 2. marts 2026
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 16. februar 2026 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 23. februar 2026 Kl. 18:15 - 20:00
mandag d. 2. marts 2026 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Lokale: Svend (opgang L, st.)
Tilmelding åbner 1/12 kl. 10 online