Nyere politisk filosofi

Ved specialkonsulent, ph.d. Kresten Lundsgaard-Leth, Nationalt Center for Etik

I denne læsningsrække skal vi stifte bekendtskab med en række af de mest betydningsfulde politiske filosoffer fra anden halvdel af det tyvende århundrede. Hvad kan vi bruge deres tanker til ifbm. forståelsen af vores egen tid, og hvor har de vist sig at være galt afmarcherede?

1. Hannah Arendt: Menneskets vilkår (1958). Hos Arendt møder vi en politisk tænkning, der skelner skarpt mellem arbejde, fremstilling og handling. Kun som handlende væsen kan mennesker - i fællesskab med andre – kan vi skabe noget radikalt nyt.

2. Michel Foucault: Overvågning og straf (1975). Foucault forsøger at optrævle den udvikling af straffe- og retssystemet, der skaber det moderne, disciplinerede (dvs. selvdisciplinerende) subjekt.

3. Axel Honneth: Kampen om anerkendelse (1992). Honneth viser os, hvordan et vellykket menneskeliv afhænger af anerkendelse inden for tre væsensforskellige sfærer: Kærligheds-, rets- og solidaritetssfæren.

4. Francis Fukuyama: Historiens afslutning og det sidste menneske (1992). Ved den kolde krigs afslutning forsøger Fukuyama at demonstrere, hvordan det liberale demokrati står tilbage som den ultimative samfundsform.