- Forside >
- Program >
- Filosofi og idéhistorie >
- 1207
Tænkningens historie på 7 uger
Ved ph.d. Martin Pasgaard-Westerman
Filosofien og tænkningens historie er ikke et fortidigt, overstået kapitel, der kun har relevans for universitetsansatte filosofi- og idéhistorikere. Den filosofiske tradition er derimod levende omkring os.
Der gemmer sig filosofisk tankegods i mange af de grundbegreber og -fortællinger, vi anvender om os selv, hinanden, verden og samfundet. At kende til tænkningens historie gør os klogere på os selv og kan bidrage til kritisk selvrefleksion og kvalificeret undren over det, som ellers tages for givet.
Denne forelæsningsrække giver en introduktion til en række af filosofihistoriens store tænkere og et kondenseret overblik over hovedtræk, udviklingslinjer og væsentlige brud i idéhistorien: Hvordan adskiller antikkens menneskesyn hos tænkere som Platon og Aristoteles sig fra Middelalderens, hvor kristendommen sætter den idéhistoriske grundramme? Hvori består de idéhistoriske brud med traditionen, som kendetegner Oplysningen og tænkere som Descartes og Kant? Hvad er det postmoderne og hvordan manifesterer det sig allerede hos Nietzsche og senere hos en tænker som Foucault?
1. Antikken
2. Hellenismen
3. Renæssancen
4. Oplysningen
5. Romantikken
6. Det moderne
7. Det postmoderne
Holdinfo
Hold: 1207
Startdato: tirsdag d. 30. marts 2027
Slutdato: tirsdag d. 11. maj 2027
Tidspunkt: Kl. 19:15 - 21:00
Varighed: 7 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 30. marts 2027 Kl. 19:15 - 21:00
tirsdag d. 6. april 2027 Kl. 19:15 - 21:00
tirsdag d. 13. april 2027 Kl. 19:15 - 21:00
tirsdag d. 20. april 2027 Kl. 19:15 - 21:00
tirsdag d. 27. april 2027 Kl. 19:15 - 21:00
tirsdag d. 4. maj 2027 Kl. 19:15 - 21:00
tirsdag d. 11. maj 2027 Kl. 19:15 - 21:00
Sted: CBS - Frederiksberg St. (Metro), Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Lokale: S10, stuen (KPMG)
Pris: Kr. 980,-