Filosofi og idéhistorie

Tanker ind og ud af Weimar Krisens tænkning

Ved BA Claus Christoffersen

”Kæden er knækket og et tomt rum, en form for historisk ingenmandsland, kommer op til overfladen”. Sådan beskriver Hannah Arendt Europa i 1918: Enorme riger bryder sammen, kejsere og konger afsættes, og den gamle generation har ingen autoritet længere hos de unge, der oplevede massakrerne i krigens skyttegrave.

Intet sted opleves dette stærkere end i Weimarrepublikkens Tyskland. ’Verden af i går’ er brudt sammen, og man skal på ny finde ud af, hvordan alt hænger sammen. Det kommer der en utrolig spændende tænkning ud af, både i Weimarrepublikken, men også udenfor, da nogle af de mest spændende tænkere må flygte i 1933, fx Adorno, Benjamin, Bloch – og Arendt selv.

I dag forvitrer efterkrigstidens orden, så også for os er det interessant at se, hvad man tænker, når gårsdagens tanker ikke automatisk har gyldighed længere.