Temadag: Baruch Spinoza Etik og politik hos 'den klarsynede kætter'

Ved ph.d. Kasper Lysemose

”Alle filosoffer har to filosofier: Deres egen og Spinozas”. Sådan formulerede Henri Bergson den enorme betydning, som den nederlandske filosof Baruch Spinoza (1632-1677) fik for eftertidens europæiske idéhistorie. Og det på trods af, at Spinoza både i sit personlige liv og i filosofihistorisk sammenhæng blev forsøgt udstødt.

I sit personlige liv blev Spinoza ekskommunikeret fra den jødiske menighed, han var født ind i. I sit filosofiske efterliv blev han ekskommunikeret af filosoffer, der ikke ville have det siddende på sig, at de var ’spinozister’.

Alle har dog måttet sande, at der er noget uafrysteligt ved denne ’klarsynede kætter’. ‘Kætter’, fordi han udviklede en filosofi, hvor skaberen og det skabte ikke kan adskilles – altså en panteisme, som man straks opfattede som ateisme; ‘klarsynet’ fordi han ikke lod fordomme skygge for sit udsyn, men i stedet udviklede sin egen fascinerende tankeverden.

For Spinoza åbenbaredes en verden, som ikke var behersket af de udefrakommende værdier, som præster, moralister og tyranner havde forkrøblet livet med. I stedet var livet udtryk for en i alting iboende magt – en prægtig og uskyldig kraft, der altid stræber efter at forblive i væren. På dét grundlag udviklede Spinoza sin etik og sin politik.

Program

12.15-14.00: Forelæsning inkl. kort pause
14.00-14.30: Pause
14.30-16.15: Forelæsning inkl. kort pause