- Forside >
- Program >
- Filosofi og idéhistorie >
- 1211
Temadag: Hartmut Rosa og den fremmedgjorte tilværelse Et kalejdoskopisk blik på resonans og det levede liv
Ved ph.d. Anders Fogh Jensen
Det moderne menneske stiller sig selv dette spørgsmål: Hvordan får jeg et vellykket liv. Hartmut Rosa har gennem sit forfatterskab sat sig for at svare på det spørgsmål ved at lære os om ’resonans’. Han har ladet os forstå, hvor vigtigt det er, at verden svarer, når vi kalder på den; hvor vigtigt det er, at mennesket mærker en samklang og en samhørighed med både verden og omverdenen. Med vores relationer, ja, og med arbejdet, kunsten, musikken, sporten og naturen. Det meningsfulde liv er et liv, hvor tråden til omgivelserne vibrerer.
Filosof Anders Fogh Jensen belyser denne lørdag, hvilken indflydelse resonans har på vores liv. Han bærer Rosas tanker frem og konsoliderer dem, men han bygger også videre på dem, og udfolder lag og konsekvenser, der rækker endnu længere, end vi finder hos Rosa selv. Fogh Jensen når således frem til en omfattende filosofi om synet på verden, mennesket og naturen.
Forelæsningen tager udgangspunkt i Fogh Jensens bog Når tingene synger lytter jeg gerne – Traktat over resonans (Eksistensens Forlag, 2026).
Program
12.15-14.00: Forelæsning inkl. kort pause
14.00-14.30: Pause
14.30-16.15: Forelæsning inkl. kort pause
Holdinfo
Hold: 1211
Startdato: lørdag d. 20. februar 2027
Slutdato: lørdag d. 20. februar 2027
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:15
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 20. februar 2027 Kl. 12:15 - 16:15
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Festsalen, 1. sal (indgang via gården)
Pris: Kr. 360,-