Ved adjunkt, ph.d. Benjamin Ask Popp-Madsen, CBS, ph.d.-stipendiat Sandra Frost Campos Guimay, RUC og dr.theol. Niels Grønkjær

Et halvt århundrede efter hendes død fremstår den tyske filosof og politolog Hannah Arendt som en af sin tids mest betydningsfulde og indflydelsesrige tænkere. Men hvad er det, der har gjort især de seneste års vækst i Arendt-interessen så stor? Hvad bruger vi hendes tænkning til – og hvad bør vi bruge den til?

Arendt fremstår i dag som den måske mest bredt anerkendte tænker når det handler om forståelsen af de totalitære bevægelser i det 20. århundrede og af politisk populisme. Men hendes tænkning omfatter også bemærkelsesværdige bud på en række andre filosofiske, etiske og politiske spørgsmål.

Over tre forelæsninger giver Arendt-kendere hvert deres bud på emnefelter, begreber og analyser fra Arendts værk, som i deres øjne er særligt relevante og værdifulde i dag.

1. Rådsdemokrati og totalitarisme (BAP-M)

2. Den offentlige intellektuelle (SFCG)

3. Den antipolitiske kærlighed (NG)

Tre perspektiver på Hannah Arendts relevans